Grøntsagssnitning for begyndere og let øvede

kl. 23:26, mandag 7. marts 2011 i Arrangementer af Sofie

 

Kokkekniv.

Så er det nu du skal op af stolen, hvis du vil blive bedre til at svinge grøntsagskniven. Arrangementsgruppen arrangerer snitte-kursus i samarbejde med den professionelle køkkenudstyrs-leverandør H.W. Larsen, torsdag d. 24. marts fra kl.17-19.

Arrangementet finder sted i H.W. Larsens lokaler i kødbyen. Eftermiddagen starter med en præsentation af diverse snitteteknikker og det værktøj der gør snittearbejdet til en leg. Den sidste time skal vi selv jonglere med knive og mandolinjern.

Husk at medbringe din yndlingskniv – så den også kan blive knivskarp.

Der er begrænsede pladser, så skynd dig at tilmelde dig til arrangementet her.

Knivskarpe hilsner

Arrangementsgruppen

Læs mere om H.W. Larsen her