Ukrudtsdag på Assers Mølle: tak for sidst

11. maj 2011
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Mette

Tak for en lærerig og hyggelig dag på Assers Mølle, som lægger op til at gentage succesen.

Vi erfarede bl.a. at en frugtplantage kan starte med en interesse for heste, at fuglekasser og bier er vigtige for stedet, og at cd’er holder fugle som skader væk. Vi lugede mellem jordbærrækkerne, hvor vi samlede hyrdetaske, røllike- og mælkebøtteblade samt blomsterknopper. Dernæst samlede vi planter omkring gården og i engen (feber-nellikerod, havesyre, lancetvejbred, tjørneblade, fuglegræs, brændenældeskud, skvalderkål, bellis mv.)

Madlavning foregik over bål, og blev til urtebrød, pesto, salat, røget og dampet fisk, urtefrikadeller, stegt skællet stilksporesvamp mv. Alt i alt et solidt og lækkert måltid, som forhåbentlig inspirerede mange.

 

 

 

 

 

 

Hvad bliver det næste, måske noget med blæretang og strandurter? Noget tyder på at vi langt fra er de eneste interesserede, jf. denne artikel om Ny Nordisk Hverdagsmad.

Venlige hilsner
Arrangementsgruppen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *