Posen uge 31

30. juli 2012
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af bente

Denne uges pose indeholder et udvalg af solide sommergrønsager. Vejret har drillet og desværre må vi derfor undvære de kirsebær som vi skulle have haft i følge vores sæsonplan. Det samme gælder peberfrugt og chili som har været angrebet af bladlus. Vi har fået lidt stikkelsbær og lidt blåbær som kan købes i løssalg i nogle afdelinger. Vi har fået rødbeder, men ikke nok til alle, så I må vælge mellem et bundt rødbeder og et bundt gulerødder.

Det eksotiske indslag udgøres af valske bønner eller hestebønner, som i Danmark er en overset delikatesse. I mellemøsten har man kendt dem i 8000 år og de er stadig en vigtig bestanddel i de lokale køkkener. I Sverige hedder de bondbönor og kan i sæsonen købes bælgede på markederne. De valske bønner kan spises på mange udviklingsstadier, de spæde skud i salatskålen, de spæde bælge kan spises hele, men man får mere ud af det hvis man venter til bønnerne er fuldt udviklede og de kan da bælges og spises friske eller tørres og gemmes til vinterforråd.

De friske bønner kan koges 8-10 minutter og serveres med smør. Eller prøv at støde et par fed hvidløg i en morter til det er glat, rør derefter olivenolie i lidt efter lidt til du har en slags mayonaise, kun bestående af hvidløg, olie og salt. Drys med frisk koriander.

Posen
Fennikel, Bio, Kiselgården, 2 stk 16 kr
Brocolli, Bio, Kiselgården, 1 stk 11 kr
Spidskål, Bio, Birkemosegaard, 1 stk, 14 kr
Spring onions, Bio, Birkemosegaard, 1 bundt, 11 kr
Gulerødder eller rødbeder, Bio, Strandegård, 1 bundt, 16 kr
Valske bønner, øko, Svanholm, 0.5 kg, 33 kr per kg
Salat, Cerbiatta, øko, Svanholm, 1 stk, 14 kr per stk
Squash, Bio, Kiselgården, 1 stk, 7 kr/ stk

Løssalg
Æg, Øko, Stengården, 3 kr/stk
Groft hvedebrød, Bio, fra Kornsang, 33 kr/stk (Kun Vesterbro og Vanløse)
Rug, Bio, fra Kornsang 33 kr/stk (Kun Vesterbro, Nordvest, Vanløse og Nørrebro)
Bønner, Bio, Strandegård, 53 kr/kg (kun Østerbro og Gentofte)
Stikkelsbær, Bio, Bellingehus, 44 kr/kg (Kun Vesterbro, Nordvest, Frederiksberg, Østerbro, Ydre Nørrebro og Gentofte)
Blåbær, bio, Strandegård, 138 kr/kg (Kun Vesterbro, Nordvest, Frederiksberg, Ydre Nørrebro og Nørrebro)

Antal poser
Nørrebro 77 / 13
Amager 0 / 0
Vesterbro 51 / 9
Nordvest 16 / 4
Vanløse 9 / 1
Frederiksberg 21 / 9
Østerbro 34 / 6
IndreBy 10 / 0
YdreNørrebro 24 / 6
Gentofte 25 / 5
Total 267 / 53

Cæcilie Jessen kommenterede
Kl. 10:02 d. 31. juli 2012

Yes for hestebønner! Verdens bedste vegetarkogebogs-kok bruger dem hele tiden (http://www.amazon.co.uk/Plenty-Yotam-Ottolenghi/dp/0091933684), men supermarkederne vil ikke sælge dem. Jeg har fundet dem frosne i et par grønthandlere, men dejligt med friske. Tak, indkøbsgruppe.

Bente Ben-Hamadou kommenterede
Kl. 12:10 d. 31. juli 2012

Ja, desværre er de ikke så kendte hos os, så hvis du har nogen gode opskrifter må du gerne lægge dem ind på opskriftsiden. Og hvis du kommer til Malmö kan du i øjeblikket købe dem friske på Möllevangstorget.

Cæcilie Jessen kommenterede
Kl. 16:40 d. 1. august 2012

Indtil jeg får tålmodighed til at sætte mig ind i opskriftsamlingssystemet, kommer der lige et link på stikkelsbærtærte her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/256736:Seneste-nyt–Det-er-besvaeret-vaerd

Og så fandt jeg en blog HELT DEDIKERET til hestebønner, med en opskrift af føromtalte Ottolenghi, som ser ret lækker ud: http://www.thebroadbean.com/2010/07/avocado-broad-bean-and-quinoa-salad.html

Cæcilie Jessen kommenterede
Kl. 16:56 d. 1. august 2012

Og her er nogle flere stikkelsbæropskrifter fra Camilla Plum: http://www.fuglebjerggaard.dk/C.artikler%202003/stikhyld.htm

Stinna kommenterede
Kl. 17:38 d. 1. august 2012

Fantastisk pose uden kartofler og med SÅ meget lækkert grønt, TAK :*

Sonja kommenterede
Kl. 19:28 d. 1. august 2012

En meget dejlig pose i denne uge. Tak for det!
Hvordan behandler jeg hestebønnerne, skal de ud af ‘skallen’ før jeg koger dem?

Cæcilie Jessen kommenterede
Kl. 21:42 d. 1. august 2012

Jeg har læst et pålideligt sted, at hestebønnerne skal pilles to gange: Først ud af bælgene og så ud af hinden/skallen. Så der er meget spild, men de smager til gengæld godt efter al besværet (fx i en risotto med spidskål og bacon).

Bente Ben-Hamadou kommenterede
Kl. 21:44 d. 1. august 2012

Bønnerne skal ud af bælgene inden de koges i 8 – 10 minutter. Når de er kogt er der nogen der smutter dem, lige som når man smutter mandler, men selv spiser jeg det hele. Velbekomme!

Sonja kommenterede
Kl. 22:08 d. 1. august 2012

@Cæcilie og Bente. Tak for de gode råd. :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>