Grøntsager uge 34

21. august 2012
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Mogens Bisgaard

Ugens pose byder på godt sensommergrønt: Fra bønnespecialisterne på Svanholm er der i denne uge et mix af hestebønner og gule bønner, også kaldet voksbønner. Hestebønnerne er ved at være derhenne, hvor der skal lidt ekstra behandling til før de bliver superlækre: Først skal de bælges, bagefter skal den store »grågrønne« bønne blancheres, og så smutter man den seje og hårde skal af. Til sidst har man de fineste, smaragdgrønne, bløde bønner tilbage. Giv dem en tur på panden med lidt hvidløg i en slat af den økologiske, nøddesmagende rapsolie fra Stevns, der er ugens overraskelse i løssalgsafdelingen, mos det let sammen med en gaffel, krydr med salt og peber og server det hele som bruschetta på et stykke ristet brød.

De gule bønner lyser op som de er, dampede, på et grøntsagsfad med blomkål og bladbeder – det er de farvede varianter med gule og røde stilke, vi får i denne uge. Agurken: Hvorfor ikke en gammeldags agurkesalat – snit agurkerne i fine skiver (rivejern eller tyndskræller) læg dem i en lage af lige dele lagereddike og sukker, krydret med rigelig peber og salt en times tid. Saltet trækker vandet ud af agurkerne, og presto! Eller med varm flødedressing med persille. Eller med mormordressing. Eller …

Ugen byder på en lille udfordring for logistikfolk og pakkemestre: Der er ikke chili nok til alle, så cirka en fjerdedel af jer får rød peber i stedet. Vi ved endnu ikke hvordan det bliver fordelt, men hav overbærenhed.

UGENS POSE
0.25 kg  Hestebønner (250 g), Svanholm (øko ), løssalgspris: 33 kr / kg
0.25 kg  Gule bønner, Svanholm (øko), løssalgspris: 33 kr / kg
1 stk Bladbeder, Svanholm (øko), løssalgspris: 17 kr / stk
1 stk Agurker, Vidarslund (øko), løssalgspris: 11 kr / stk
2 stk Chili / rød peber, Vidarslund (øko), løssalgspris: 3 kr / stk
1 kg  Kartofler, Birkemosegård (bio), løssalgspris: 9 kr / kg
1 bdt Persille, Birkemosegård (bio), løssalgspris: 11 kr / bdt
1 stk Forårsløg / porrer, Birkemosegård (bio), løssalgspris: 11 kr / stk
1 stk Blomkål, Kiselgården (bio), løssalgspris: 11 kr / stk
1 ps Grønkål, Strandegård (bio), løssalgspris: 11 kr / ps

LØSSALG
Auberginer, Vidarslund (øko), 14 kr / stk
Røde pebre, Vidarslund (øko), 12 kr / stk
Blåbær, Strandegård (), 35 kr / bk
Rapsolie, Grønninggård (øko), 29 kr / ½ l
Æg, Stengården (øko), 3 kr / stk
Æblemost, Bellingehus (bi0), 30 kr / fl

UGENS BESTILLINGER / EKSTRA POSER
Nørrebro 125 / 25
Amager 60 / 20
Vesterbro 84 / 6
Nordvest 30 / 0
Vanløse 31 / 9
Frederiksberg 37 / 3
Østerbro 69 / 11
IndreBy 22 / 8
YdreNørrebro 48 / 12
Gentofte 30 /
Total 536 / 94

Jens kommenterede
Kl. 11:44 d. 24. august 2012

En virkelig dejlig pose!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>