BANDHOLM FRUGTPLANTAGE

5. oktober 2012
  ·   Avlerportræt   ·  Skrevet af Louise Oksholt

Tekst og foto: Marie Holt Richter

I uge 40 kan du i frugtposen finde 1,5 kilo pærer fra Bandholm Frugtplantage, som drives af Anne og Lars Albrektsen. De dyrker i dag 13 æblesorter, 4 pæresorter og 5 blommesorter ud over stikkelsbær, hyben, jostabær og brombær. Desuden har de en omfattende produktion af marmelade og andre lækkerier. Denne artikel fortæller om, hvad der driver dem, om hårdt arbejde og gode oplevelser, og om hvordan økologien kan redde økonomien!

Da vi ankommer til plantagen, er det i høj sol og frisk vind, og overalt omkring huset står frugttræer og buske på rad og række, omkranset af høje, brusende popler. Anne tager imod i pakkeriet og byder indenfor.


Bandholm

Anne og Lars fra Bandholm

 

Lagde om af økonomiske årsager

Anne og Lars startede i 1999 med at dyrke først ærter og senere frugttræer, og i 2007 havde de omkring 8 hektar. På dette tidspunkt var driften konventionel, men priserne på konventionel frugt var så pressede, at Lars og Anne i 2008 måtte tage en beslutning: enten lukker vi, eller også lægger vi om. Så modsat hvad man måske kunne forestille sig, lagde Lars og Anne om af økonomiske årsager – eller: for at blive i faget:

“Vi har verdens bedste arbejde. Vi går udenfor og følger naturen året igennem. Ja, lige meget om det er en vinterdag, hvor vi må op i kronerne og beskære grenene i frostvejr, er det skønt,” fortæller Anne.

Overvejelser om naturbeskyttelse var ikke drivkraften til at starte med, men som Lars siger, så har det at omlægge til økologi bragt dem endnu tættere på naturen.

“Når først man er inde i det, kommer tankegangen automatisk. Vi har jo aldrig været interesserede i at ødelægge naturen – vi lever jo af den,” pointerer Lars, som også før brugte naturlige virkemidler – som ørentvister i halm eller rovtæger fordelt i kaffefiltre rundt om i træerne.

Æbleplantagen på Bandholm

Æbleplantagen på Bandholm – så skal der høstes

Tre hårde år har givet gevinst

Der bliver serveret godt landbrød med Bandholms egen hybenmarmelade og rabarber- og æblemarmelade og friskpresset æblesaft. Anne og Lars, som kunne fejre tildelingen af ø-mærket i august, fortæller om omlægningsperioden at det har været tre hårde år:

“Produktionen bliver mere arbejdskrævende; fx. skal man ud og lue flere gange i stedet for bare at sprøjte, og der kommer mindre frugt ud af det, samtidig med at omkostningerne stiger.”

Men gevinsten er fortsat eksistens, bedre produkter, nye kundegrupper og en helt anden efterspørgsel. Det er helt tydeligt, at interessen og afsætningen er steget efter at Bandholm er blevet økologisk, og dertil kommer oplevelserne med folks respons på produkterne.

“Hele september måned er fyldt med markeder, og det er en fornøjelse at se folks reaktioner på fx. vore æbler,” ler Anne og fortæller om folk der får et æble i farten, tager en bid, stopper op og kommer tilbage:

– “fordi, hov, det smagte jo godt!”

Før kunne Bandholm producere omkring 200 ton æbler, men kunne ikke komme af med dem eller få nok for dem. Nu er problemet det modsatte:

“Det er blevet meget nemmere at afsætte, efter at vi er blevet økologiske – hvis vi da har noget at sælge!,” spøger Lars. Nu er udfordringen at sikre en høj og stabil produktion.

Æbler

Æbler i kassevis


Bedre midler mod skadedyr – tak!

Vi går en tur ud i plantagen og smager på æbler, blommer og pærer. Det er ikke dårligt, og synet af røde æbler overalt på grenene er imponerende for det utrænede øje. Men det kunne være meget bedre, forsikrer Lars og viser et træ, hvor æblerne er  på størrelse med store mirabeller og helt deforme. Han fortæller, at et af de største problemer er manglen på midler mod skadedyr.

“Det kan godt være, at vi er gode til økologi i Danmark, men det er et af de sværeste lande at lave økologisk frugt i.”

I år er problemet særligt luseangreb, som man stadig ikke har noget effektivt økologisk middel imod, modsat i Tyskland, hvor man har lov at bruge visse biologiske sprøjtemidler.

“Det gør det meget svært at konkurrere med tysk frugt,” pointerer Lars. “Endnu et svært luseangreb kunne godt få os til at droppe frugtavl helt,” vurderer han.

Lars’ konklusion er, at disse produktionsvilkår og det skæve konkurrenceforhold med Tyskland gør det svært for økologiske frugtproducenter, der skal leve af det. I sidste konsekvens kan dette forhindre udbredelsen af økologisk frugtavl i Danmark.

——-

Denne problematik fortæller vi mere om i næste artikel om Laust Jensen fra Vesterled Frugtplantage på Fejø


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *