Kbhff’s omlæggere: Vesterled Frugtplantage

30. oktober 2012
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Louise Oksholt

VESTERLED FRUGTPLANTAGE – visioner om bedre vilkår for økologisk frugt i Danmark

Tekst og billeder: Marie Holt Richter

I september fik vi blommer fra Laust Jensen og Vesterled Frugtplantage på Fejø. Her følger en beretning fra Fejø, hvor  Laust Jensen fortæller om vilkårene for økologisk frugtproduktion i Danmark og hvorfor økologisk frugt er så dyr, men også om hvad man kan gøre for at gøre det billigere og styrke dansk økologisk frugtavl.

Æbler i Vesterled Frugtplantage

Æblerne på billedet er ikke fuldt omlagte endnu – det er derfor der er så mange på træerne.

Vi mødes på gården efter en frisk 15 minutters sejltur i høj sol og knaldblåt hav på den lille færge mellem Kragenæs og Fejø. Laust kommer susende ind fra en af plantagerne helt ude fra den anden ende af øen og kan lige give lidt af sin tid, før han skal videre i arbejdet – det er september, nok den travleste måned på året. Vi sætter os ind i bilen sammen med springerspanielen Nicko og kører ud i en del af plantagen, som er i omlægning.

Økologien skal være bæredygtig

Laust, der selv er opvokset på Fejø, overtog gården fra sine forældre i 1998 og begyndte at udvide bedriften, der nu har både frugt, korn og grønt. Bare frugtplantagen er på hele 65 hektar. De tæller 17 æblesorter, 6 pæresorter og hele 14 blommesorter! Pt. er fire hektar fuldt omlagt og fire mere er på vej.

Laust omlægger ikke af nød men af lyst. Det, der motiverer er mindre miljøbelastning; nogle andre arbejdsformer og ikke mindst tilfredsheden ved at levere et godt produkt.

”Jeg vil helst økologien. Men jeg skal jo også leve af det. Derfor er den konventionelle produktion den bærende rygrad, og så får økologien mere og mere plads. Økologien skal implementeres i bedriften på en måde så det er bæredygtigt,” pointerer Laust, som gerne vil lægge meget mere om, hvis bare han kan sikre sig en mere stabil produktion.

Mange risikofaktorer

Det er produktionsdelen, der er udfordringen. Det er særligt de mange risikofaktorer som f.eks. frost, hagl og skadedyr, der betyder fald og ikke mindst ustabilitet i produktionen – og dermed at økologisk frugt bliver så dyr for forbrugerne. Vi standser ved et stor stykke med æbletræer, der er fuldt omlagt.  Her er der en del træer med bemærkelsesværdigt små æbler.

”Du kan jo godt se, at vi får en meget begrænset høst af denne sort. Men sådan er naturen jo bare,” konstaterer Laust og tager et æble op, der er helt hullet.

Hullet frugt fra Vesterled Frugtplantage

Omlæggeræblerne ligner ikke de højglanspolerede æbler man køber i supermarkedet.

Vi traver igennem rækkerne mens Laust fortæller og finder så tilbage til bilen for at køre hen og se på et stykke, der stadig bliver dyrket konventionelt. Her er der mange flere æbler der lyser rødt i de grønne rækker af træer.

”Økologisk frugt er noget af det sværeste at producere”, fortæller Laust, der som producent af også korn og grøntsager ved hvad han taler om.

”Normalt kan vi producere 35-40 tons æbler pr hektar, mens vi på økologiske arealer kommer helt ned på 10 tons. Og indsatsen er jo den samme, eller mere.”

Lus og frugt fra Tyskland

Laust fortæller at årets helt store udfordring har været lus:

”Det er et voksende problem, konstaterer Laust. ”De ødelægger ikke bare frugterne men også træerne, og vi har pt. ingen virkemidler mod dem. Og så skal man oven i købet konkurrere med prisen på frugt fra Tyskland, hvor de har mange flere virkemidler der er godkendt til økologisk produktion”.

Men Laust ønsker heller ikke bare at importere det tyske regelsæt til Danmark. For eksempel er det biologiske sprøjtemiddel, som man bruger mod lus i Tyskland, med Lausts ord ”stærkere end selv de konventionelle midler i Danmark og så krads, at selv gråspurvene falder ned fra grenene.”

– en konstatering som gør det tankevækkende, at tysk frugt får det danske Ø-mærke, hvis bare det bliver pakket i Danmark!

Masser af virkemidler

Faktisk kan Laust nævne mange virkemidler, som er miljømæssigt bæredygtige, og som han bruger i sin konventionelle produktion, men som ikke er godkendt til økologisk produktion. For eksempel er der kaliumbicarbonat, som i princippet bare er bagepulver, og som er godt mod svampeangreb. Et andet virkemiddel virker mod blommevikleren – et møl, der ødelægger blommetræerne.
Laust peger på en rød plastikdut, der mest af alt ligner en 10-20 cm lang ledning, der er viklet rundt om sig selv og hænger ned fra en af grenene i et blommetræ.

Blommevikler på Vesterled Frugtplantage

Når man ikke sprøjter sin frugt, bliver man nødt til at tænke kreativt.

”Det er en super metode. Der er ingen kemi i den men et feromon der forvirrer møllene, så de ikke slår sig ned i træerne,” fortæller han.

Laust har fået lov at bruge den i sin økologiske produktion på forsøgsbasis i 2012 og håber meget på, at den kan blive godkendt.

Det handler om at prioritere

Vi har forladt æblerne og blommerne og står nu mellem rækker af træer, der bugner med pærer.

”Du kan se, at det er en helt anden succes med pærer i år. Hvis vi kunne få æblerne op at ”ton’se” så at sige, bliver det en helt anden produktionspris per enhed. Så ville det blive både billigere for kunderne og økonomisk mere interessant for os,” konstaterer Laust og fortsætter:

”Problemet i Danmark er, at det er meget dyrt at få virkemidlerne godkendt i miljøstyrelsen.”

Laust vurderer, at mange virkemidler ikke engang kommer på Miljøstyrelsens bord, fordi producenten holder sig fra at ansøge på grund af omkostningerne. Det er nemlig producenten af virkemidlerne, der skal betale for at få midlet godkendt. Men da  markedet for økologiske virkemidler i Danmark er forholdsvist lille, kan det ofte ikke betale sig for producenten af virkemidlet at få produktet godkendt.

Men det er et spørgsmål om prioritering, mener Laust:

”Hvis man prioriterede udvikling og produktion af økologiske virkemidler, ville det give frugtavlere bedre vilkår, og det ville styrke den danske økologiske frugtavl generelt.”

Den erfarne frugtavler vurderer, at salget af økologisk frugt fordobler hvert år, så rent afsætningsmæssigt er der stort potentiale.

”I Danmark har vi et stort produktionsapparat, og det kunne  sagtens give meget mere, hvis vi havde de rigtige virkemidler. I mange tilfælde eksisterer de jo allerede, det er blot et spørgsmål om godkendelse.”


Læs den tidligere artikel i serien om Kbhff’s omlæggere.

I næste og sidste artikel om Kbhff’s omlæggere fortæller Lars Petersen fra Suså Lam om de helt andre vilkår for økologi og omlægning, som en lammeproducent står over for.

Bente Ben-Hamadou kommenterede
Kl. 23:25 d. 31. oktober 2012

Tak for en interessant artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *