Passion for råvarerne

23. november 2012
  ·   Medlemsportræt Nyhed   ·  Skrevet af Annegrete Mølhave

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Mikkel Bruun Svendsen, 24 år – Gentofte Afdelingen 

Hvordan kom du med i KBHff?

Jeg så en ven ’like’ det på Facebook og gik ind på kbhff.dk for at læse om det – og så var jeg solgt. Jeg startede på Nørrebro, fordi det var tæt på mit studie og kunne rigtig godt lide mangfoldigheden i den afdeling, så der lagde jeg mine kræfter. Det var ikke altid, onsdag passede mig så godt så for at deltage som frivillig i fællesskabet, meldte jeg mig desuden ind i arrangementsgruppen – og det har ført til mange hyggelige stunder. Det er skønt at være med i Kbhff, møde folk og have passionerede samtaler om emner, der ellers ikke bliver taget op i dagens Danmark. Eksempelvis havde jeg engang en 10 minutters lang samtale, der nærmede sig en venlig diskussion, om rødbede kontra bolsjebede. Det er fedt at have disse nørdede samtaler om mad og råvarer med ligesindede mennesker.

Da Gentofteafdelingen åbnede, flyttede jeg derud, fordi jeg bor tæt på den, og jeg ville gerne prøve at være med i en afdeling nogenlunde fra start og se, om jeg kunne hjælpe med forskellige tiltag. Det er rart at mærke, at når man kommer som ny person, bliver man taget varmt imod, og det gælder både Nørrebro og Gentofte, og har man ideer, så lytter folk.

Hvad driver dit engagement?

Passion for råvarerne. Jeg elsker at lave mad, men kan også lide at vide, hvad maden indeholder, om ernæring, hvad der er i tingene, sammensætning osv. Mit engagement er også drevet af at vide, hvem avlerne er, at grøntsagerne følger sæsonerne, og at vi alle sammen har kærlighed til råvarerne.

Hvis du skulle sætte et billede på Fødevarefællesskabet, hvordan ville det så se ud?

Man kunne ønske sig et billede af noget virkeligt organiseret, men tingene bliver som regel løst på en anden måde, end man havde forestillet sig.  Vi har et mål, men vejen derhen er tit forskellig fra, hvad man havde tænkt sig, og det er en god læring.

Hvad er det vigtigste princip for dig?

Frivilligheden. Når folk arbejder frivilligt, så vil man det bare – det er ikke det samme som et lønnet arbejde. I Kbhff handler det om at få tingene til at fungere, ikke om at få løn. Det hægter desværre nogen af, de der ikke gider arbejde frivilligt, men jeg kan mærke, at der er en glæde i afdelingen om onsdagen, fordi den netop består af personer, som vil det og ønsker, at det skal fungere.

Vil du fortælle om en god oplevelse?

Turene ud til avlerne er rigtige gode. Det er rart at komme ud og få sat ”ansigt på vores grøntsager”, og jeg er sikker på, at avlerne kan lide at se deres forbrugere, ikke kun indkøbscentralerne. Og så er det virkeligt hyggeligt at snakke med de andre medlemmer, det skaber fællesskab på tværs af afdelingerne. Generelt er de daglige samtaler i afdelingerne en glædelig oplevelse, og det er skønt at der er plads til så mange forskellige mennesker.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration påFaciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

digital photography course kommenterede
Kl. 04:41 d. 18. oktober 2013

My family members always say that I am killing my time here at web, however I know I
am getting familiarity daily by reading thes good posts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *