KBHFFs nye organisationsstruktur

6. februar 2014
  ·   Alle afdelinger   ·  Skrevet af Andreas Lloyd

På fødevarefællesskabets ekstraordinære generalforsamling d. 25. januar besluttede vi at indføre og afprøve en ny organisationsstruktur frem til den ordinære generalforsamling i april.

Derfor har Strukturgruppen lavet en video, der giver en introduktion til, hvordan KBHFFs organisationsstruktur nu ser ud:

Videoen beskriver, hvordan organisationen vil se ud på den anden side af den omstruktureringen, som netop er blevet sat i gang. Derfor har Strukturgruppen også lavet en kortere video, der forklarer den analyse og det forarbejde, der har resulteret i oplægget til den nye struktur:

Strukturgruppen er nu gået i gang med at hjælpe fødevarefællesskabets arbejdsgrupper og lokalafdelinger med at indfør den nye struktur i deres arbejde. Det indebærer bl.a. at

  • Facilitere de første koordineringsmøder for alle arbejdsgrupperne.
  • Hjælpe med etableringen af den nye distributionsgruppe.
  • Rydde op på Wiki, Samba og kbhff.dk, så de er up-to-date med den seneste information om organisationsstrukturen.
  • Afholde mini-workshops i de enkelte lokalafdelingers butiksgrupper til at hjælpe med at formidle strukturen og finde lokale kontaktpersoner.
  • Opbygge fælles “telefonbog” over kontaktpersoner i medlemssystemet samt plancher i lokalafdelingerne, så medlemmerne let kan finde frem til relevante kontaktpersoner.
  • Opbygge fælles kalender over møder og events – både lokalt og centralt – på kbhff.dk.
  • Hjælpe med udviklingen af introduktionsforløb for nye medlemmer, så alle – nye som gamle – forstår og kan navigere i den nye struktur.

Desværre er strukturgruppen voldsomt underbemandet i forhold til alle disse opgaver, så derfor vil vi meget gerne have flere kræfter ind i gruppen. Skriv dig på vores wiki-side, hvis du er interesseret, så skriver vi til dig, når vi ved, hvornår vi holder vores næste møde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *