Øl fra Kølster

7. maj 2014
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Alexander

Vi introducerer salg af øl fra Kølsters Bryggeri i fødevarefællesskabet. De dyrker og malter deres egen byg. Det gør dem helt unikke, og så brygger de noget af landets bedste øl. Kølsters øl fås ikke mange steder, men i Fødevarefællesskabet har vi lavet en aftale om at købe fra dem. I den forbindelse får vi 20 % rabat ift. deres vejledende udsalgspris. For information om bestilling se længere nede


På Krogerup Avlsgård ved Humlebæk ligger Kølsters Bryggeri. Det er startet af Per Kølster, men har udviklet sig til et familieforetagende, som til dagligt drives af hans to sønner og bror Henrik Kølster. Deres tilgang til kvalitet, lokalproduktion og økologi er kompromisløs.

Malten

Malt giver øl dets fylde og rundhed. Det fremstilles ved at spire byggen, så den danner sukker til gæring.

På Årstidernes marker dyrker de deres byg til øllet, og så har de bygget deres eget malteri, hvor de malter og rister byggen.

Dette gør Kølsters Bryggeri helt unik i Danmark, idet andre bryggerier får deres malt fra store industrielle malterier fra Danmark og Tyskland.

Men dette ekstra besvær kan osse smages. Malten træder frem på en helt anden måde og bidrager med mere dybde og karakter end i andet øl.

Humlen

Humle tilsættes for at give øllet bitterhed og aroma; samtidig virker det konserverende. Det meste humle får de fra en økologisk bonde i Franken, Sydtyskland, som de har købt fra i mange år. Men de dyrker osse egen humle i baghaven, som de bruger i nogle af deres øl.

Hos Carlsberg har de opstøvet nogle glemte humlesorter. Her arbejdede man frem til 1950 med at udvikle humlesorter tilpasset danske forhold. De har nu fået navnet Winge, opkaldt efter professor Øivind Winge, som stod i spidsen for at udvikle humlen. Dertil har de en gammel fynsk sort kaldet Svenstrup Citron.

Salg til Fødevarefællesskabet

Ønsker du at købe øl fra Kølster, kan du forudbestille til afhentning i din afdeling onsdag d. 21. maj.

Link til bestillingsskema

 Bestillingen foretages i dette skema. Du betaler ved afhentning i afdelingen. Bestillingen skal være os i hænde senest søndag d. 18 maj.

 Øltyper og PriserBryggeriets kompromisløse tilgang og deres meget små produktioner gør, at det er en ret eksklusiv øl, som lidt er at sammenligne med en god flaske vin. Derfor er prisen for de fleste osse en anden end på andet øl.

 I forbindelse med salg til Fødevarefællesskabet har vi aftalt en pris på 20 pct. under deres vejledende pris.

 Bejler– en gylden pilsnertype. Brygget på Herslev Bryghus, og er derfor på 0.5 liter flasker. 5,5% – 29 kr. kan osse købes ind til løssalg.

Lys o’ let En lys overgæret øl, som er nem at drikke. Smager frisk og har en lav alkoholprocent. Er blandt andet velegnet til traditionel frokost.  0,75 l, 3.7% – 66 kr.

Friskøl En overgæret øl hvor de har brugt friskplukket humle fra egen have i stedet for tørret humle. Denne øl er en lys øl, men med en god fylde og rundhed. Samtidig bidrager humlen med en helt særlig frisk bitterhed. 0,75 l 6,5% – 79 kr.

Lyse nætter – En kraftig, gylden, overgæret øl med en markant bitterhed og aroma fra humlen. 0,75 l, 6.5% – 84 kr.

 Kulsvier – En mørk og tung øl á la tysk schwarzbier. Oprindeligt brygget til Nordsjællands Kulsvierlaug. Har en god brændt smag med toner af karamel og lakrids. 0,75 l, 7,1% – 88 kr.

 PorseEn mørk øl á la brown ale, men hvor den primære bitterhed kommer fra porse i stedet for humle. 0,75 l, 4,8% – 88 kr.

Kornmod –  Ravgylden stærk øl, hvor maltsmagen er i højsædet med en ristet, karamelliseret smag. Den er inspireret af de franske biere de garde. 0,75 l, 8,8% – 84 kr.

Man kan desuden mere på deres egen hjemmeside

giovanni kommenterede
Kl. 17:19 d. 7. maj 2014

hej,

man kan ikke skrive noget på bestillingsskemaet…

Alexander kommenterede
Kl. 23:00 d. 7. maj 2014

Beklager. Nu skulle man kunne skrive i det!

Smag på Kølsters øl | Københavns Fødevarefællesskab kommenterede
Kl. 16:28 d. 10. maj 2014

[…] Smag på Kølsters øl 7.05.14 Øl fra Kølster 4.05.14 Blomsterne og bierne på Bellingehus 2.05.14 JOBBØRS: TALKNUSERE SØGES 1.05.14 Referat […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *