Ansættelser i KBHFF

10. marts 2016
  ·   Alle afdelinger   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

I 2015 gjorde vi noget i KBHFF, som vi aldrig havde prøvet før. Vi ansatte to konsulenter, som skulle arbejde for os på freelancebasis.

På en ekstraordinær generalforsamling i 2014 blev det vedtaget, at bestyrelsen inden den ordinære generalforsamling i 2015 skulle have undersøgt arbejdsgangene i de forskellige arbejdsgrupper og på baggrund af det udforme stillingsoplæg. På generalforsamlingen i 2015 fik bestyrelsen så mandat til at ansætte en bogholder og en frivillighedskoordinator.

Jonas Dreves Glass blev ansat som frivillighedskoordinator og Jonas Boye Christensen blev ansat som bogholder. De to Jonas’ers kontrakter udløber snart, nemlig når vi d. 16. april har generalforsamling igen. Og til generalforsamlingen skal vi evaluere på forløbet og udbyttet af de to ansættelser og snakke om, hvordan vi skal gøre fremover.

Det har været en spændende proces og hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan det hele er foregået, så kan det læses her. Har du spørgsmål til dele af processen, så kan disse altid stilles til bestyrelsen på bestyrelse@kbhff.dk og ellers snakker vi om det på generalforsamlingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *