Posesyning på Østerbro

6. april 2016
  ·   Østerbro   ·  Skrevet af renatah

01_image

Hvad er det der gør skildpadder glade og lyder som småbitte fiskerkuttere?
Det er tolv østerbroersker der har spurgt sig selv, hvorfor man skal fylde havet med plastic, når man kan sy?
– og det kunne de, det sagde de i hvert fald, og i søndags var de mødt op for at bevise det, og netop i det samme havde jeg besluttet at komme forbi for at se, om det nu også kunne passe.
– og det ku’ det!

– men længe, længe inden, havde Estrid, som stod for arrangementet og tydeligvis er en klog kvinde, spurgt afdelingens medlemmer, om ikke de måske havde nogle stofrester liggende, og sørme om ikke der var ganske mange der havde det; og der var gardiner, der var sengetøj, der var genbrugsrodekasse, der var guderne må vide hvad, og det hele havde hun så samlet sammen og lagt i en bunke, som lå og rent ud sprudlede af skabertrang, skønt det mest af alt lignede resterne af et mægtigt slagsmål mellem Aladdin og Harlekin, som havde revet hinanden i lange strimler. Er det et lagen, spurgte jeg en ung kvinde, men nej, nej, det var det ikke, nu har vi jo fået rullegardiner, ok? sagde jeg, ja, ja, sagde hun, fattige studerende er vi jo ikke mere, og så har vi ikke noget at bruge mørklægningsgardinerne til! Aha? javel? og undskyld, Estrid, sagde jeg og vendte mig mod hende, og pegede på en sirligt syet søm, der bugtede sig som et operationsar gennem hvad der uden tvivl var den tehætte Goliath brugte til at lune sin morgente med, umiddelbart inden han fik en sten i hovedet hin skæbnesvangre dag i Sokoh; ja, svarede hun, det er olmerdug, altså sengetøj, du ved, fra dengang man fyldte dynerne med døde høns, nå, sagde jeg, jaeh, sagde hun, og så lå de jo dérinde og rumsterede rundt, år efter år, og for at de ikke skulle arbejde sig ud, så at sige, som Orfeus fra underverdenen, skulle stoffet være så tykt som Hektors skjold, så tykt, med andre ord, at kun Ajax kan trænge igennem, og som resultat er det fuldstændig uopslideligt. Dén der søm har en eller andens mormors mormors mormor syet i hånden, i tællelampens skær, dengang køkkener lugtede af stald.
Du godeste, sagde jeg, og tænkte på stald og på min mormor og på hendes mormors tællelys, og ”mormor” var i det hele taget et ord der brugt ganske meget den søndag.

02_image

Her er Estrid i gang med at sprætte et gammelt gardin op, og der var en del der skulle tages frem, holdes op og kigges ud.

03_image

Og hvad mere? Jo, så skal der laves modeller, man kan klippe efter. Her måles der ud til skabelonen til det stykke, der skal blive til posen.

04_image

Og her bliver der lavet skabeloner til hanken, og da først de var klar, gik saksen mazurka…
– og så løb den gennem stoffet fra kvindehånd til kvindehånd, og løb er netop ordet, for så hurtigt gik det, at alle billederne er tværede.

05_image

Og her, til venstre for symaskinen, ses en gammeldags badevægt med indbygget miniatomkraftværk og fire sorte køletårne. Eller noget. Og en blå saks og en smilende kvinde.
– Er I ved at spalte uran? Eller syr I ombukninger?
– Nej, det er Østerbro FF’s lokale sweatshop!
Og så startede fiskerkutterne igen. tutu-tutu-tutu-tutu.

06_image

Og her, under håret, bliver der syet sidesøm.
– Hvorfor hedder det en sidesøm, spurgte jeg?
– Fordi det er en søm, og den sidder ude i siden.
Pokkers! Jeg lærer aldrig dét dér sy-væsen.

Ahh, jo, nu vi er ved det, så skal der også sys en fold i hvert hjørne, så jordbærrene har noget at sidde på…
– men sig det ikke til nogen, for det er meget hemmeligt, og hvis du vil se, hvordan sådan én ser ud, må du selv komme og købe en pose.

07_image

Her bliver poserne strøget. Jeg spurgte hvorfor, men svaret gik over min forstand.
Der var en del snak om en ombukning øverst oppe, og det er vist noget med den, men det er også muligt det bare er for hyggens skyld.
Og hyggeligt, det var der. Og kaffe. Det var der også. Og te. Og snak. Og salat. Der manglede i det hele taget ikke noget. Det skulle da lige være mænd.

 08_image

Så mangler der bare en hank, og dem syr man på vrangen, og vender retten ud bagefter. Det kræver koncentration.

09_image

Så er vi ved at være der, og her ses kvalitetskontrollen under udførelsen af deres betroede hverv.
Enhver pose der ikke lever op til EU-cirkulære 3.827, paragraf 48, stk 16 bliver omgående brændt under trestemmig afsyngelse af marseillaisen, polonaisen, og mayonnaisen.

10_image

Og til sidst, det færdige resultat: mormors glemte pudevår, betrækket på den gamle lænestol, og den kjole, man aldrig fik syet.
Og 12 kvinder en søndag eftermiddag i Nabo Østerbro i Odensegade.
Wow!
– jo, og i øvrigt skulle jeg hilse fra arrangørerne og sige, at der nok godt kan blive brug for nogle flere poser på et tidspunkt, og at stofrester af enhver art fortsat er velkomne…
– og at der vil blive truttet i trompeten når der skal sys igen…
– og at hvis man gerne vil være med, så kontakter man Estrid, og så lærer man kunsten, hvis ikke man allerede kan, at sy en taske som modvirker forstoppelse…
– nemlig den, skildpadder får…
– eller fik…
– dengang vi viklede plastic om vores frugt…
– men det er der heldigvis ingen grund til længere!

Carsten kommenterede
Kl. 08:42 d. 8. april 2016

Det er da lige til at blive i godt humør af, også selvom man ikke er skoldpadde. Fedt initiativ. Og FEDT skrevet, Renatah, tak for reportagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *