Tid til medlemskontingent for 2017

19. januar 2017
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

Har du været inde i medlemssystemet og bestille pose for nylig? Så har du måske opdaget, at det er blevet tid til at betale det årlige medlemskontingent.

Kontingentet er på 100 kr. og opkræves af alle medlemmer, én gang om året.

Har du meldt dig ind som medlem i 2017? Så er du nyt medlem (hjerteligt velkommen!) og vil ikke blive opkrævet kontingent. Indmeldingsgebyret på 100 kr. dækker nemlig kontingentet for det indeværende år.

Hvordan betaler jeg kontingentet?

Du kan betale kontingentet på to måder. Enten online, via medlemssystemet, eller når du alligevel lægger vejen forbi din lokale afdeling.

Betaling via medlemssystemet: Når du køber en pose i medlemssystemet, vil der på betalingssiden være en linje, der hedder “KBHFF kontingent”. Det er ikke muligt at fjerne linjen eller ændre antallet. Kontingentet vil automatisk blive trukket, så snart du betaler for posen.

Hvis du vælger at betale kontingentet i din lokale afdeling, skal du huske 100 kr. i kontanter.

Uanset om du foretrækker den ene eller anden måde, er det ikke er muligt at købe poser, før kontingentet er betalt.

Hvis du har spørgsmål til medlemskontingentet, er du meget velkommen til at skrive til info@kbhff.dk. Så vil vi gøre alt for at besvare dem så hurtigt som muligt!

Skrevet af Mia og Louise fra kommunikationsgruppen

Jannik kommenterede
Kl. 21:33 d. 25. januar 2017

Hej, nu spørger jeg her, hvis andre også er interesseret i oplysning.
Hvornår er kontingentet steget? Da kontingent i sin tid blev indført, blev det annonceret i nyheder. Det kan jeg ikke se er sket denne gang.
Hvad er årsagen?
Venlig hilsen
Venlig hilsen

Maiken kommenterede
Kl. 18:12 d. 1. februar 2017

Jannik, jeg har netop tjekket referatet fra sidste års generalforsamling, og der er vedtaget en stigning til 100 kr. Det var jeg heller ikke klar over, og jeg synes gradvist ved hvert nøk, at der går en flig af det specielt fine ved KBH FF af ved det – en stigende professionalisering og en bevægelse væk fra græsrødderne med mindst muligt pengemæssigt imellem medlemmer. Det er en gammel diskussion, men eftersom vi fortsætter med at opkræve flere penge af hinanden, bliver den bare mere aktuel.

Anders kommenterede
Kl. 23:04 d. 20. februar 2017

På generalforsamlingen 2015 besluttede vi at fødevarefællesskabet skulle aflønne en bogholder og en medlemskoordinator/frivillighedskoordinator, begge to i otte timer om ugen. I første omgang var det en prøveperiode og ikke for et helt år, derfor kunne udgifterne dækkes med et medlemskontingent på 50 kr. frem til næste generalforsamling.
På generalforsamlingen 2016 vedtog vi at holde fast i ordningen, og vi vedtog derfor at forhøje kontingentet til 100 kr. om året, fordi det kan dække udgifterne til deres løn i et helt år.

Grunden til at der var konsensus på generalforsamlingen om at aflønne de to personer, er at det har vist sig at være en stor fordel for vores forening.
Der er jo en del opgaver i forbindelse med den overordnede organisering i vores forening som man ikke bare kan skiftes til at tage sig af hver uge. Derfor er vi nødt til at have nogle folk der lægger en del mere en tre timers arbejde om måneden

Før vi begyndte at betale de to personer som vi gør nu, hang det ikke særlig godt sammen. Forud for generalforsamlingen i 2015 havde der gennem længere tid været frustrationer over at alt for få mennesker stod med en masse arbejde. Det var folk der havde ansvarsfølelse nok til at lægge mange timer og kræfter i det, selvom at de knapt nok orkede det. Der blev også spildt en masse kræfter fordi ting ikke fungerede hensigstmæssigt. Der var regninger der ikke blev betalt og penge vi betalte som vi ikke fik noget for. Der var i det hele taget rigtig mange ting der haltede før, som nu bare kører helt som det skal, til glæde for mange og til gavn for foreningen som helhed.
Det at vi nu aflønner to personer, sikrer os en stabil arbejdskraft på nogle punkter hvor det er meget vigtigt at der bliver taget godt hånd om tingene. Og de er begge to meget kompetente til at stå for lige præcis de opgaver vi har givet dem.

Anders kommenterede
Kl. 23:05 d. 20. februar 2017

Her er i øvrigt et link til noget bestyrelsen skrev om processen i forbindelse med ansættelserne:
http://kbhff.wikispaces.com/Processen+omkring+ans%C3%A6ttelser+2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *