Nye tider for varelevering i afdelingerne

18. april 2017
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

Da det i flere afdelinger har givet udfordringer at få modtagevagterne besat, er det blevet besluttet på seneste koordineringsmøde at give alle afdelinger mulighed for at prøve modellen fra Østerbro-lokalafdeling. Østerbro har nemlig som den eneste afdeling i KBHFF aldrig haft problemer med at få denne vagt taget, hvorfor vi nok alle med fordel kan prøve denne løsning af.

På Østerbro er pakke- og modtagevagten én og samme vagt, så tjansen ikke kun består af at vente på varerne og bære disse ind – som derved er med til at gøre vagten til et mere spændende foretagende. Samtidigt er det ikke en alene-vagt, og man får derfor mulighed for at bruge tid sammen med sine med-medlemmer i KBHFF.

For at gøre det muligt for alle afdelinger at prøve denne nye vagt, vil varerne derfor blive sendt lidt senere af sted fra fælleslageret, så de tidligst vil ankomme til lokalafdelingerne klokken 13 om onsdagen.

Skrevet af Andreas (kommunikationsgruppen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *