Har du fundet fløden frem? Der er jordbær i løssalg!

30. maj 2017
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

Juni banker på døren og i morgen, onsdag den 31. maj, er der jordbær at finde i dit lokale løssalg. Mums!

Det er vores avler Ventegodtgaard, som er så rare at levere os årets første lokale jordbær.

Ventegodtgaard ligger lidt nord for Køge, på Hedeboegnen ved Lille Skensved. Det er en familiedrevet gård, som i dag bliver drevet af brødrerne Jens og Søren Thorsen.

(Læs mere om Ventegodtgaard og deres lækre økologiske afgrøder her.)

Så fødevarefælle, husk lige at besøge din lokale afdeling i morgen, og skriv “fløde af den bedste kvalitet” på indkøbslisten, ik?

Der er 250 gr. jordbær i hver bakke, og de koster 28 kr. per bakke. (Husk du både kan betale med mobilepay og kontanter).

Nu skal der spises jordbær skal der!

Kirsten Reinhold kommenterede
Kl. 14:33 d. 30. maj 2017

Tak for appetitligt indlæg – nu er det sommer 🙂

Marie Nyraad kommenterede
Kl. 23:01 d. 31. maj 2017

Hvad er det egentlig for en sort? Den skal huskes!

Kommunikationsgruppen kommenterede
Kl. 21:19 d. 4. juni 2017

Hej Marie. Jens fra Ventegodtgaard fortæller at sorten hedder “Fleurette”.
Vi får samme slags igen på onsdag, og denne gang er der bestilt endnu flere jordbær, så der forhåbentlig ikke er nogen der skal gå forgæves! For de smager jo bare helt fantastisk 😀
De bedste hilsner, Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *