Kom til markvandring på Mørdrupgård

22. juni 2017
  ·   Arrangement   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

Hør mere om ølandshvede, speltmel og forædling af gamle kornsorter, når den økologiske mel-mester Per Grube inviterer til en eksklusiv markvandring på Mørdrupgård. Det foregår tirsdag d. 4. juli kl. 19.00, og alle medlemmer af Københavns Fødevarefællesskab er inviteret.

Til kamp for de gamle sorter

Per Grube har været aktiv i den økologiske bevægelse siden 1970’erne, og har været en af frontløberne bag genopdagelsen af de gamle kornsorter som spelt og ølandshvede. I januar var Per Grube inviteret til København af KBHFF Østerbro, hvor flere havde fornøjelsen af at høre om hans mangeårige arbejde med forædling, dyrkning og brug af den gode hvede. Igennem alle årene har Per Grube nemlig også været en passioneret og eksperimenterende brødbager.

Læs mere om Mørdrupgård her.

Se også en lille film om Per Grube og hans arbejde på Youtube her.

Vejviser

Mørdrupgård ligger på nordsiden af Buresø og har adressen Mørdrupgårdvej 5. Gården ligger indenfor cykelafstand af både Farum og Ølstykke station, men beregn god tid, da markvandringen starter kl. 19. Medbring gerne madpakke, som kan nydes på stedet.

KBHFF Østerbro står for arrangementet, men beder lokalafdelingerne om selv at arrangere evt. fælleskørsel, hvis det foretrækkes frem for S-tog i kombination med cykel.

Tilmelding

Per Grube vil gerne vide hvor mange vi bliver, så tilmelding sker ved at sende en mail til estridhaulrich@hotmail.com senest d. 29. juni. Husk at sende afbud, hvis du alligevel ikke kan komme.

Vi glæder os til at ser jer på Mørdrupgård!

Arrangementsgruppen Østerbro

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *