KBHFF søger ny fælleskoordinator !

11. juli 2017
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Anne-Marie-Friborg

Da Charles vores nuværende ansatte har fået andet job, søger vi en fælleskoordinator, der kan sikre den daglige drift i fødevarefællesskabet, samt styrke kommunikationen, samarbejdet og gejsten blandt de bærende frivillige kræfter i KBHFF.

FÆLLESKOORDINATORENS ARBEJDSOPGAVER

  • Sikre den daglig drift i forhold til logistikken i distributionen af grøntsager
  • Stå til rådighed for medlemmer og avlere med telefonsupport i forbindelse med den ugentlige distribution af fødevarer (om onsdagen)
  • Have kontakt til KPH og andre samarbejdspartnere, der er afgørende for KBHFF’s drift
  • Mødedeltagelse ved distributionsgruppemøder (hver måned) og koordineringsmøder (hver anden måned)

KVALIFIKATIONER

  • Besidde eller være forberedt på at tilegne sig et indgående kendskab til KBHFF’s organisatoriske struktur og kultur
  • Være initiativrig, selvkørende og kunne overskue mange opgaver ad gangen
  • Være demokratisk orienteret og være i stand til at navigere i en begejstret og til tider ustruktureret græsrodsorganisation som KBHFF

LØN OG VILKÅR

Ansættelsen vil vare indtil videre, med en måneds gensidig opsigelsesvarsel mellem den ansatte og bestyrelsen. Stillingen opslås på freelance-vilkår, hvor den ansatte fakturerer sit honorar til foreningen. Den ansatte kan fakturere foreningen op til 9 timer om ugen til en løn på 175,00 kroner pr. time til at løse de ovenstående opgaver. KBHFF kan tilbyde arbejdstelefon og mulighed for at benytte foreningens kontorplads på KPH.

Ansøgningsfrist: 1.august  2017

Vi forventer at afholde samtaler løbende. Stillingen opstartes så hurtigt som muligt. Alle ansøgninger bedes sendt til bestyrelse@kbhff.dk. Skriv i emnefeltet: Ansøgning – Fælleskoordinator.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *