Kom til høstfest på Birkemosegård

24. august 2017
  ·   Arrangement   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

Lørdag d. 7. oktober inviterer Jesper og Kung fra Birkemosegård alle medlemmer af KBHFF til høstfest på deres gård på Sjællands Odde. Kom med, hvis du vil opleve hvor vores grøntsager kommer fra, lære mere om biodynamik og økologi, og ikke mindst tilbringe en dag under åben himmel, som sluttes af med en skøn festmiddag.

Traditionen tro byder dagen først på praktisk arbejde i marken, hvor vi bl.a. skal sætte de hvidløg i jorden, som vi til næste år kan nyde i vores poser. Derudover vil Jesper give en rundvisning på gården og en introduktion til biodynamisk jordbrug.

Spisning på Birkemosegård efter en af årets lugeture

Bytteaftalen med Birkemosegård

Hver sommer hjælper en masse fødevarefæller til på Birkemosegårds marker. Kung og Jesper inviterer derfor til høstfest for at sige tak for hjælpen, og for at afslutte årets sæson på festlig maner. Lugeturerne er del af en deleøkonomisk bytteaftale, som KBHFF har indgået med Birkemosegård. Aftalen går ud på at Birkemosegård året rundt kører grønt ud til tre af KBHFF’s lokalafdelinger, mens KBHFF til gengæld stiller med lugere hver anden lørdag henover sommeren.

Lugeturerne er en unik mulighed for at få jord under neglene og arbejde sammen med en af fødevarefællesskabets dygtige, lokale avlere – i hyggeligt samvær med andre fødevarefæller. Se bare i videoen her:

Program

Her er programmet for dagen:

08.30 Afgang fra København
10.00 Ankomst, forfriskning & intro til biodynamik
10.45 Arbejde i marken
13.00 Frokost
14.00 Arbejde i marken
18.00 Festmiddag
22:00 Hjemkomst

Praktisk info

Vi mødes ved fælleslageret på Enghavevej 80, kl. 08.30 og kører i samlet flok afsted. Vi lejer en stor bus og regner med at være hjemme igen senest kl 22.00. Hvis nogen vil hjem før, kan det arrangeres internt. Hele arrangementet er gratis, og alle er meget velkomne til at tage en ven eller to under armen. Jo flere vi er, jo bedre. Kung og Jesper donerer råvarerne til festmåltidet.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at skrive dig på listen på wikien her. Hvis du er i tvivl om, hvordan du tilmelder dig på wikien, kan du læse denne guide eller sende en mail til info@kbhff.dk. Du behøver ikke at have deltaget på en lugetur før, for at deltage i høstfesten. Alle er velkomne.

Tilmeld dig også gerne begivenheden på Facebook (men husk at det kun er tilmelding på wikien, som gælder).

De bedste hilsner
Birkemosegård og arrangementsgruppen

Skrevet af Louise (kommunikationsgruppen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *