Se beslutningerne fra generalforsamlingen

1. december 2017
  ·   Generalforsamling   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

Fødevarefæller på tværs af lokalafdelinger og arbejdsgrupper havde i søndags d. 26. november 2017 indfundet sig på KPH-Projects til KBHFFs ekstraordinære generalforsamling. Baggrunden for generalforsamlingen var en række forslag til udviklingen af KBHFF, som en arbejdsgruppe har arbejdet hårdt på siden sidste generalforsamling tilbage i foråret.

Det blev blandt andet besluttet at afsætte 300.000 kr. til udvikling af et nyt IT-system, at åbne op for støttemedlemskaber, hvor man kan købe poser til en højere pris uden at skulle arbejde frivilligt, samt at nedsætte en arbejdsgruppe til at kigge nærmere på muligheden for flere ansættelser i KBHFF.

Læs referatet her

Læs meget mere om de enkelte forslag, og de diskussioner som medfulgte, i referatet fra generalforsamlingen her.

Indsigelser eller kommentarer til referatet kan sendes til bestyrelsen på bestyrelse@kbhff.dk senest mandag d. 18. december 2017. Bestyrelsen tager derefter endeligt stilling til referatet og godkender med de eventuelle kommentarer, der er kommet.

Læs mere på wikien her om baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling, og her om arbejdsgruppen for den nye forretningsplan.

Tusind tak til alle fremmødte. Og ikke mindst tak til forretningsplangruppen for deres store stykke arbejde!

// KBHFFs bestyrelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *