KBHFFs nye initiativ – Støtteposen

21. februar 2018
  ·   Nyhed   ·  Skrevet af Kommunikationsgruppen

Så er tiden kommet til at introducere KBHFFs nyeste initiativ – Støtteposen.

Du vil fra i dag af have mulighed for at vælge Støttepose (grøntsager) når du bestiller din grøntsags- og/eller frugtpose inde på www.kbhff.dk. Første afhentningsdag vil være den 07.03.2018.

Støtteposen er Grøntsagsposen – men er til de medlemmer, som ikke tager vagter i Fødevarefællesskabet.

Posen er tiltænkt de medlemmer, som f.eks. ikke kan finde tid i hverdagen til frivillig vagter/arbejdsgrupper, men stadig gerne vil nyde de gode grøntsager som KBHFF har at byde på. Indholdet i en Støttepose og en Grøntsagspose vil altid være det præcis samme – og løssalgspriserne ændres ikke lige meget hvilken pose man køber.

Det er også muligt at skifte mellem Grøntsagsposen og Støtteposen hvis man nu ikke regelmæssigt tager vagter – du vælger blot den pose, som passer til din givne situation.

Posen kan købes til den nette sum á 125 kr. og vil være tilgængelig for alle medlemmer.

Det betyder også, at nye medlemmer frit kan melde sig ind i KBHFF uden at skulle tilknyttes et hold eller en arbejdsgruppe. Så hvis du kender nogen, som har været tilbageholdende for at melde sig ind grundet manglende tid, så skal du endelig hive fat i dem, og fortælle dem den gode nyhed!

Hvis du vil læse mere om dette tiltag, kan du se et tidligere opslag her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *