Tag med til Birkemosegård

29. april 2018
  ·   Arrangement Nyhed   ·  Skrevet af admin

Hold en pause fra Københavns varme asfalt og cykelmylder og tag med til Birkemosegård henover sommeren. Det er en god måde at få en bedre forståelse for de økologiske og biodynamiske afgrøder, som vi henter i vores lokale KBHFF-afdeling. Hertil kommer selvfølgelig fællesskabet og hyggen, som er en stor del af lugeturerne.

Der er lugetur hver anden lørdag fra maj til oktober 2018. Den første lugedag er lørdag den 5. maj.

Program for en lugetur:

8.30: Afgang fra København
10.00: Ankomst til Birkemosegård, velkomst og BRUNCH.
10.30: Lugning i marken.
13.30: Frokost.
14.00: Lugning i marken
16.30: Færdig arbejde! Der er mulighed for at købe noget lækkert med fra butikken inden vi vender næsen hjem ad.

Alt er gratis. Mad serveres af Birkemosegård, og Kbhff refunderer transportomkostninger.

For mere information og tilmelding, klik her: http://kbhff.wikispaces.com/Tilmelding%20til%20lugeture%202018

Du kan også læse en reportage fra en tidligere lugetur her:

Tag med til Birkemosegård og oplev hvor smagen kommer fra

connie brask kommenterede
Kl. 09:58 d. 28. maj 2018

Lugepatruljen er i fuld gang, – og vi kører hver anden lørdag op til Birkemosegaard på Sjællands Odde.
Jamen, det er såååå ubeskriveligt fedt.
Næste gang nu på lørdag den 2.6.
I melder Jer på turene og festen på det grønne link i ovenstående tekst.
SOMMERFEST den 16. juni.
Til festen kører vi derop i fælles bus.
Under Sjællands højeste himmel, er vi først og fremmest sammen. Vi luger, snakker, fordyber egne tanker, leger, spiser biodynamisk, og I bliver fragtet både derop og hjem igen. Det hele er Gratis.
Kom med en tur på landet, ud i det fri, hvor det er lettere,- også at føle sig fri.

connie brask kommenterede
Kl. 12:47 d. 29. juni 2018

HVEM SKAL GODKENDE DETTE – og ovenstående opslag. ?

Vi skal afbureakratisere, – vi er alle ansvarlige medlemmer der sagtens selv kan stå inde for det vi skriver. Venligst Connie Brask

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *