Generalforsamling 27. april 2019

20. marts 2019
  ·   Generalforsamling   ·  Skrevet af Alexander

Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 27. april 2019

Tid: 12.30 – 18.00: Generalforsamling.

Tid: 18.00 – 20.30: Fælles aftensmad (25 kr.) og samvær.

Sted: Oehlenschlægersgades skole, Oehlenschlægersgade 55, 1663 København V

Tilmelding til generalforsamlingen og middag (gerne senest 19. april) her

Vi KBHFF’ere står overfor at skulle træffe nogle afgørende beslutninger om fremtiden. Vi opfordrer derfor alle til at deltage denne vigtige dag.

Som det er nu, giver driften af KBHFF underskud, og vi skal finde en måde at forbedre økonomien på for at kunne fortsætte foreningen.

De primære årsager til underskuddet er et fald i salg af frugt og grønt.

Gennem det seneste år har bestyrelsen arbejdet hårdt for at danne sig et grundigt overblik over vores økonomi. Baseret på dette vil bestyrelsen fremlægge forslag til forskellige tiltag til at balancere budgettet.

I grove træk ser vi følgende muligheder: (1) At hæve priserne ved enten at reducere mængderne i poserne eller øge poseprisen. (2) At reducere mængden af lønnet arbejde. Pt. har vi en frivillig koordinator og en bogholder. (3) At øge vores salg og dermed afkast. (4) At minimere spild fra løssalg, evt. stoppe med løssalg. (5) At hæve kontingentet. (6) At alle afdelinger finder gratis lokaler. På nuværende tidspunkt har 3 afdelinger gratis husleje. De andre varierer fra ca. 1.500 til 8.000 kr. årligt.

Alle må gerne lægge hovederne i blød og finde flere veje, hvor vi kan forbedre økonomien.

Vi i bestyrelsen tror på, at vi SAMMEN kan finde løsninger, der kan sikre KBHFF videre færd på denne jord.

Udover økonomien gennemgår vi øvrige faste og indkomne punkter til dagsordenen.

Undervejs vil der være kaffe og kage, og når mødet er slut, har madglade KBHFF`ere, lavet en lækker aftensmad. Prisen for et måltid vil være 25 kr. (medbringes), og Svanholm har været så venlige at donere grøntsagerne.

Regnskabet for 2018 samt forslag til budget for 2019 og andre forslag kan læses her:
Regnskab 2018 og budgetforslag for 2019
Tilhørende forklaring af regnskab og budgetforslag
Alle andre indkomne forslag

Husk at melde jer til generalforsamlingen og evt. skrive jer på en tjans her!

Vel mødt og grønne hilsner!

Connie, Morten, Nika, Alexander, Roland og Sarah fra Bestyrelsen

Program

  • Kl. 12.30 Ankomst
  • Kl. 13.00 Velkomst og formalia
    • Valg af referent, stemmetæller og dirigent
    • Gennemgang af forretningsorden og beslutningsproces
    • Procedure for godkendelse af referat.
  • Kl. 13.15 Status fra ansatte og arbejdsgrupper
  • Kl. 13.55 Bestyrelsens beretning
  • Kl. 14.05 Regnskab 2018 og diskussion af budget og kontingent 2019 (del 1)
  • Kl. 14.30 Pause med kage
  • Kl. 14.50 Diskussion af budget og kontingent 2019 (del 2)
  • Kl. 15.50 Indkomne forslag (del 1)
    • Vedtægtsændring: Slet punkt om ekstern revisor – Bestyrelsen
    • Forslag minimering af tab og omkostninger – Ina Clausen
    • Forslag om mulighed for privatlån til KBHFF – Bestyrelsen
  • Kl. 16.25 Pause med kage
  • Kl. 16.45 Indkomne forslag (del 2)
    • Forslag om ingen plastikposer – Lucie Roubin
    • Forslag om egen standard for Økologi i stedet for Ø-mærket – Alexander Lee
    • Forslag om ikke-økologisk husdyrgødning – Alexander Lee
  • Kl. 17.15 Indkomne punkter
    • Folkeoplysende forening – Charles Woolen
    • Ideer til et mere medlemsvenligt system – Ditte Kathrine Engelstoftegård
  • Kl. 17.35 Valg til bestyrelsen
  • Kl. 17.45 Valg af ekstern revisor
  • Kl. 17.50 Eventuelt
  • Kl. 18.00 Fyraften!
    • Farvel til paragraffer, goddag til middag og hygge!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *