Valby er den yngste afdeling i KBHFF og opstod i forbindelse med at vores fælleslager flyttede til Hotel og Restaurantskolen.

Ditte, Maya, Claire, Bill og Charlotte bor i Valby, men har hidtil været aktive i Vesterbroafdelingen.
Nu syntes de det var på tide, at Valby fik sin egen afdeling og de henvendte sig til Jonathan, som er koordinator i KBHFF.
“Jonathan er uundværlig i organisationen”, siger opstartsgruppen, når man spørger dem. “Han kender alle afdelingerne og kommunikerer bredt med foreningens forskellige samarbejdspartnere.
Han har hjulpet med alt det organisatoriske, der skulle til for at vi kunne få vores egen afdeling i
Valby”.
“Vi er så heldige, at vi kan holde til på Hotel- og Restaurantskolen, som ligger centralt i Valby, tæt på stationen, Hønsebroen og Toftegårds Plads”, fortsætter de. “Det er et dejligt sted, der emmer af godt humør og lækker mad. KBHFF har sit fælleslager her, og nu har vi fået lov at bruge stedets hyggelige kantine til vores Valby-afdeling. Så kom og vær med! Vi glæder os til at møde dig!”.

Se kontrolrapport

Alle afdelingerne holder intromøder, hvor nye medlemmer kan få svar på deres spørgsmål og blive introduceret til nye arbejdsopgaver, men så langt er vi ikke kommet i Valby endnu.

Skriv en mail til valby@kbhff.dk, hvis du har spørgsmål.