Det er vildt hyggeligt at komme derned og lære noget af det

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Anna Gudlaugsdottir, 31 år – Nord Vest afdelingen

Hvordan kom du med i KBHff?
Jeg havde hørt om det fra mange forskellige personer og følte at jeg havde tid og overskud til at være med, så jeg meldte mig ind.

Hvad driver dit engagement?
Grøntsagerne. Det er rigtig dejligt at få økologiske grøntsager til en god pris og ting man ikke altid kan købe i supermarkederne. Fælleskabet er også vigtig for mig, det er hyggeligt at lære mennesker i mit lokalområde at kende. Jeg er glad for at bo i Nordvest og føler mig knyttet til området og så er det dejligt at lære folk at kende.

Hvis du skulle sætte et billede på Fødevarefællesskabet, hvordan ville det så se ud?
Det ville være nogle søde og glade mennesker som står og pakker grøntsager og smiler og laver planer. Og der er blomster og frodigt omkring dem.

Hvad er det vigtigste princip for dig?
Det er miljøet, bæredygtighed og en grønnere fremtid. Det er også vigtigt at det er en forening der ikke kører for profit og at alle deltager. Jeg synes det er kedeligt at der tit mangler vagter, det er fedt hvis alle tager ansvar og vi får det til at køre.  Så jeg vil gerne sende et budskab til alle om at det ikke er en sur pligt. Det er vildt hyggeligt at komme derned og lære noget af det – og have med grøntsager med jord på at gøre.

Vil du fortælle om en god oplevelse?
Jeg har ikke en bestemt, det er bare rart at være der. De mennesker der er i mit lokal område er bare super søde så derfor er det bare en overordnet god oplevelse. Jeg har også meldt mig ind i kommunikationsgruppen og er i øjeblikket ved at skrive en artikel om Fødevarefællesskabet til Grøn Hverdag, da jeg gerne vil viderebringe historien om foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration påFaciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

Passion for råvarerne

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Mikkel Bruun Svendsen, 24 år – Gentofte Afdelingen 

Hvordan kom du med i KBHff?

Jeg så en ven ’like’ det på Facebook og gik ind på kbhff.dk for at læse om det – og så var jeg solgt. Jeg startede på Nørrebro, fordi det var tæt på mit studie og kunne rigtig godt lide mangfoldigheden i den afdeling, så der lagde jeg mine kræfter. Det var ikke altid, onsdag passede mig så godt så for at deltage som frivillig i fællesskabet, meldte jeg mig desuden ind i arrangementsgruppen – og det har ført til mange hyggelige stunder. Det er skønt at være med i Kbhff, møde folk og have passionerede samtaler om emner, der ellers ikke bliver taget op i dagens Danmark. Eksempelvis havde jeg engang en 10 minutters lang samtale, der nærmede sig en venlig diskussion, om rødbede kontra bolsjebede. Det er fedt at have disse nørdede samtaler om mad og råvarer med ligesindede mennesker.

Da Gentofteafdelingen åbnede, flyttede jeg derud, fordi jeg bor tæt på den, og jeg ville gerne prøve at være med i en afdeling nogenlunde fra start og se, om jeg kunne hjælpe med forskellige tiltag. Det er rart at mærke, at når man kommer som ny person, bliver man taget varmt imod, og det gælder både Nørrebro og Gentofte, og har man ideer, så lytter folk.

Hvad driver dit engagement?

Passion for råvarerne. Jeg elsker at lave mad, men kan også lide at vide, hvad maden indeholder, om ernæring, hvad der er i tingene, sammensætning osv. Mit engagement er også drevet af at vide, hvem avlerne er, at grøntsagerne følger sæsonerne, og at vi alle sammen har kærlighed til råvarerne.

Hvis du skulle sætte et billede på Fødevarefællesskabet, hvordan ville det så se ud?

Man kunne ønske sig et billede af noget virkeligt organiseret, men tingene bliver som regel løst på en anden måde, end man havde forestillet sig.  Vi har et mål, men vejen derhen er tit forskellig fra, hvad man havde tænkt sig, og det er en god læring.

Hvad er det vigtigste princip for dig?

Frivilligheden. Når folk arbejder frivilligt, så vil man det bare – det er ikke det samme som et lønnet arbejde. I Kbhff handler det om at få tingene til at fungere, ikke om at få løn. Det hægter desværre nogen af, de der ikke gider arbejde frivilligt, men jeg kan mærke, at der er en glæde i afdelingen om onsdagen, fordi den netop består af personer, som vil det og ønsker, at det skal fungere.

Vil du fortælle om en god oplevelse?

Turene ud til avlerne er rigtige gode. Det er rart at komme ud og få sat ”ansigt på vores grøntsager”, og jeg er sikker på, at avlerne kan lide at se deres forbrugere, ikke kun indkøbscentralerne. Og så er det virkeligt hyggeligt at snakke med de andre medlemmer, det skaber fællesskab på tværs af afdelingerne. Generelt er de daglige samtaler i afdelingerne en glædelig oplevelse, og det er skønt at der er plads til så mange forskellige mennesker.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration påFaciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

Økologien, fælleskabet og det lokale

Henover efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Grant  – Indre Nørrebro

37 år og Boligsocialmedarbejder

 

Hvordan kom du med i KBHff?

Min datters legekammerats forældre er medlemmer og fortalte os om det.

 

Hvad driver dit engagement KBHff?

For mig handler dem om at være med på bølgen med at købe lokalt og økologiske fødevarer.

Hvilke tre ord ville du sætte på KBHff, hvis du skulle beskrive et billede at det?

Det ville være økologien, fælleskabet og det lokale.

Hvilket princip er vigtigt for dig i fælleskabet?

Frivilligheden

Fortæl om en god oplevelse du har haft i fælleskabet?

I dag – 3 års fødselsdagen – et en rigtig god oplevelse, at jeg kan være med selvom det er min kone der er mest aktiv i foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

Der er en ånd og stemning over det…

Henover efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

 

Tommy – Nørrebro

67 år og Terapeut

 Hvordan kom du med i KBHff?

For ¾ år siden. Jeg havde hørt om det fra starten af, men ikke meldt mig ind endnu, men nu passede det meget godt. Jeg flyttede til Nørrebro for 6 år siden og købte den gang 2 køleskabe. Min plan var at det ene skulle bruges til grøntsager som jeg ville købe direkte fra økologiske købmænd, eller gå med i nogle ordninger. Derfor passede KBHff godt til mig.

Hvad driver dit engagement KBHff?

Jeg ser meget på udviklingen i fødevarer og synes at kvaliteten på både biodynamiske, økologiske og almindelige er faldet gennem de sidste 20 år. Jeg har selv været Økologisk landmand og vil gerne være med i en proces hvor vi får kvaliteten til at gå op igen. Og vil gerne være med til at præge udviklingen til bedre kvalitet. Jeg nyder at lave god mad til daglig.

Hvilke tre ord ville du sætte på KBHff, hvis du skulle beskrive et billede at det?

Kaos er det første ord der kommer til mig. Men det er jo normalt med større folkelige projekter. Jeg synes det der er specielt er at det faktisk fungerer rigtig godt fordi der er så mange engagerede mennesker i det. Det er er styrken i det og også med til at gøre det sjovt.

Hvilket princip er vigtigt for dig i fælleskabet?

Det er svært at vælge ét. Jeg er med i indkøbsgruppen så det at købe lokalt er vigtigt for mig og at tænke på miljøet. Det er mere en tanke hvor elementerne hører sammen. Der er en ånd og stemning over det som hører til den historiske udvikling i samfundet. Jeg har levet gennem flere opture og nedture på alle områder og lige nu er vi i starten af en optur i gen der breder sig i alle livets områder hvor der er plads til forskellighed, at lege, det alvorlige, og så det der med at gøre det simpelt og med fokus på basis – det jordnære som fødevarerne.

Fortæl om en god oplevelse du har haft i fælleskabet?

Vores blåbærtur for en uge siden til Strandegård. Vi var kun 4 personer med det var en utrolig dejlig tur. Vi gik tur igennem skov og ned til en dejlig strand hvor vi badede. Og så plukkede vi blåbær og åd de fleste af dem. Og gennem hele dagen fik vi os nogle gode snakke om det hele. Hvad er det vi vil med hinanden og med vores liv. Det er jo det det hele handler om.

 

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.