SUSÅ LAM – Kbhff baner vejen for omlægning

Omlæggerlam fra Suså

Omlæggerlam fra Suså

Tekst og billeder: Marie Holt Richter

De sidste uger har vi skrevet om vores to frugtavlere, Bandholm og Vesterled Frugtplantage fra henholdsvis Lolland og Fejø; om hvordan det er at være økologisk frugtavler i Danmark.

I denne uge handler det om lam, som er et helt andet produkt, hvor risikoen ligger i afsætningen. Og så handler det om, hvordan Kbhff kan gøre en forskel.

En stor økonomisk risiko

Mens det hovedsageligt var produktionsdelen, der var udfordringen i økologisk frugtavl, er det afsætningsdelen, der er den største hurdle i økologisk lammeproduktion.

Lars Petersen har arbejdet med økologi i 15-20 år, og de sidste 10 år har han arbejdet udelukkende med sine egne får. Han lagde om til økologi for nogle år siden, men han fik ikke den afsætning, han var blevet stillet i udsigt, og det havde store økonomiske konsekvenser. For at overleve måtte Lars igen gå tilbage til ”konventionel lammeproduktion”:

”Så der skal noget til, før jeg tør at lægge om igen – og især for at få banken overbevist,”

 

Lam fra Suså

Lammekød med pels

Mange udfordringer

Lars fortæller, at man generelt er tæt på økologi i lammeproduktion i Danmark. Og i hans bedrift er der ikke langt til fuld økologi. Alligevel kræver det nogle store ændringer, der gør, at man ikke bare springer ud i det.

Lars starter med at sige, at den vigtigste forskel på økologisk og ikke-økologisk lammeproduktion er foderet, der er en del dyrere. Men så kommer han også ind på det øgede pladskrav, der jo også betyder større udgifter. Og jo mere vi taler, jo flere faktorer viser sig at have en betydning for muligheden for at springe fuldt og helt over til økologi.

Susålam på græs

Hygge på græsset

En vigtig faktor er muligheden for afgræsning, da fårene skal græsse på økologiske arealer:

”Som konventionel fåreholder kan man faktisk tjene penge ved at ”leje” sine får ud til at afgræsse marker. Derimod må en økologisk avler for det meste leje sig ind på høstede marker. Samtidig er det sværere at finde økologiske arealer nok, og mange steder er der ikke nok føde på dem, og så får fårene ikke så mange lam.”

Alt dette fører til, at man kan holde færre dyr for de samme penge, og det er baggrunden for den højere pris på økologisk lammekød.

Det er det værd

På trods af højere udgifter er Lars ikke i tvivl om, at økologi er det rigtige:

”Jeg har altid tænkt i dyrevelfærd. Og jeg ser de skærpede krav som en faglig udfordring, der gør arbejdet så meget mere tilfredsstillende. Det ranker ryggen at kunne levere et bæredygtigt produkt.”

Så Lars vil til en hver tid vælge økologi frem for økonomi. Men som han siger: ”Det skal også være økonomisk bæredygtigt.”.

Lars tror dog på, at markedet er der nu, og at folk er villige til at betale en merpris for at få det gode kød.

Lam på græs

Dyrevelfærden er i top

Kbhff baner vejen

Spørger man Lars Petersen, er det helt klart Kbhff, der er drivkraften til, at han vil tage springet til økologi igen. Han er klar, men som sagt er der også en bank, der skal overbevises, og her har samarbejdet med Kbhff stor betydning:

”Det er super at have en base som Kbhff, der både har lysten og kapaciteten til at aftage. Og det giver mig nogle konkrete salgstal, næste gang jeg taler med banken.”

Kbhff er en attraktiv aftager for producenter som Lars Petersen, der har brug for at have en sikker aftager, før de kan tage skridtet til at lægge om.

Derudover giver samarbejdet mulighed for, at Lars kan udvikle forretningen og konceptet:

”Med jer har vi mulighed for at produktudvikle gennem dialogen med jer. Så jeres tilbagemeldinger er vigtige.”

Lars og fortæller, med tydlig stolthed om sit nyeste tiltag:

”Vi har udviklet en ny lammekasse med et kvart lam, så det bliver mere overskueligt. Det er mere detailskåret, så det er nemmere at lave mad, og det løfter simpelthen hele smagsoplevelsen. Jeg ved, at folk vil købe igen, når de først har prøvet produktet.”

 


 

Se mere om hvordan du bestiller lam fra Suså Lam her: http://kbhff.dk/2012/10/5745/

Eller gå ind på hjemmesiden www.susålam.dk (ja, med ’å’), hvor du kan læse mere og bestille direkte. Kbhff har også givet tilladelse til, at andre end medlemmerne kan bestille over hjemmesiden og hente deres lammekasse i Kbhff’s afdeling på Bispebjerg Bakke nr. 8. Så spred ordet!



 

Dette var tredje og foreløbig sidste artikel i vores serie om Kbhff’s omlæggere. Du kan finde de tidligere artikler her: http://kbhff.dk/2012/10/bandholm-frugtplantage/ og her: http://kbhff.dk/2012/10/kbhffs-omlaeggere-vesterled-frugtplantage

Kbhff’s omlæggere: Vesterled Frugtplantage

VESTERLED FRUGTPLANTAGE – visioner om bedre vilkår for økologisk frugt i Danmark

Tekst og billeder: Marie Holt Richter

I september fik vi blommer fra Laust Jensen og Vesterled Frugtplantage på Fejø. Her følger en beretning fra Fejø, hvor  Laust Jensen fortæller om vilkårene for økologisk frugtproduktion i Danmark og hvorfor økologisk frugt er så dyr, men også om hvad man kan gøre for at gøre det billigere og styrke dansk økologisk frugtavl.

Æbler i Vesterled Frugtplantage

Æblerne på billedet er ikke fuldt omlagte endnu – det er derfor der er så mange på træerne.

Vi mødes på gården efter en frisk 15 minutters sejltur i høj sol og knaldblåt hav på den lille færge mellem Kragenæs og Fejø. Laust kommer susende ind fra en af plantagerne helt ude fra den anden ende af øen og kan lige give lidt af sin tid, før han skal videre i arbejdet – det er september, nok den travleste måned på året. Vi sætter os ind i bilen sammen med springerspanielen Nicko og kører ud i en del af plantagen, som er i omlægning.

Økologien skal være bæredygtig

Laust, der selv er opvokset på Fejø, overtog gården fra sine forældre i 1998 og begyndte at udvide bedriften, der nu har både frugt, korn og grønt. Bare frugtplantagen er på hele 65 hektar. De tæller 17 æblesorter, 6 pæresorter og hele 14 blommesorter! Pt. er fire hektar fuldt omlagt og fire mere er på vej.

Laust omlægger ikke af nød men af lyst. Det, der motiverer er mindre miljøbelastning; nogle andre arbejdsformer og ikke mindst tilfredsheden ved at levere et godt produkt.

”Jeg vil helst økologien. Men jeg skal jo også leve af det. Derfor er den konventionelle produktion den bærende rygrad, og så får økologien mere og mere plads. Økologien skal implementeres i bedriften på en måde så det er bæredygtigt,” pointerer Laust, som gerne vil lægge meget mere om, hvis bare han kan sikre sig en mere stabil produktion.

Mange risikofaktorer

Det er produktionsdelen, der er udfordringen. Det er særligt de mange risikofaktorer som f.eks. frost, hagl og skadedyr, der betyder fald og ikke mindst ustabilitet i produktionen – og dermed at økologisk frugt bliver så dyr for forbrugerne. Vi standser ved et stor stykke med æbletræer, der er fuldt omlagt.  Her er der en del træer med bemærkelsesværdigt små æbler.

”Du kan jo godt se, at vi får en meget begrænset høst af denne sort. Men sådan er naturen jo bare,” konstaterer Laust og tager et æble op, der er helt hullet.

Hullet frugt fra Vesterled Frugtplantage

Omlæggeræblerne ligner ikke de højglanspolerede æbler man køber i supermarkedet.

Vi traver igennem rækkerne mens Laust fortæller og finder så tilbage til bilen for at køre hen og se på et stykke, der stadig bliver dyrket konventionelt. Her er der mange flere æbler der lyser rødt i de grønne rækker af træer.

”Økologisk frugt er noget af det sværeste at producere”, fortæller Laust, der som producent af også korn og grøntsager ved hvad han taler om.

”Normalt kan vi producere 35-40 tons æbler pr hektar, mens vi på økologiske arealer kommer helt ned på 10 tons. Og indsatsen er jo den samme, eller mere.”

Lus og frugt fra Tyskland

Laust fortæller at årets helt store udfordring har været lus:

”Det er et voksende problem, konstaterer Laust. ”De ødelægger ikke bare frugterne men også træerne, og vi har pt. ingen virkemidler mod dem. Og så skal man oven i købet konkurrere med prisen på frugt fra Tyskland, hvor de har mange flere virkemidler der er godkendt til økologisk produktion”.

Men Laust ønsker heller ikke bare at importere det tyske regelsæt til Danmark. For eksempel er det biologiske sprøjtemiddel, som man bruger mod lus i Tyskland, med Lausts ord ”stærkere end selv de konventionelle midler i Danmark og så krads, at selv gråspurvene falder ned fra grenene.”

– en konstatering som gør det tankevækkende, at tysk frugt får det danske Ø-mærke, hvis bare det bliver pakket i Danmark!

Masser af virkemidler

Faktisk kan Laust nævne mange virkemidler, som er miljømæssigt bæredygtige, og som han bruger i sin konventionelle produktion, men som ikke er godkendt til økologisk produktion. For eksempel er der kaliumbicarbonat, som i princippet bare er bagepulver, og som er godt mod svampeangreb. Et andet virkemiddel virker mod blommevikleren – et møl, der ødelægger blommetræerne.
Laust peger på en rød plastikdut, der mest af alt ligner en 10-20 cm lang ledning, der er viklet rundt om sig selv og hænger ned fra en af grenene i et blommetræ.

Blommevikler på Vesterled Frugtplantage

Når man ikke sprøjter sin frugt, bliver man nødt til at tænke kreativt.

”Det er en super metode. Der er ingen kemi i den men et feromon der forvirrer møllene, så de ikke slår sig ned i træerne,” fortæller han.

Laust har fået lov at bruge den i sin økologiske produktion på forsøgsbasis i 2012 og håber meget på, at den kan blive godkendt.

Det handler om at prioritere

Vi har forladt æblerne og blommerne og står nu mellem rækker af træer, der bugner med pærer.

”Du kan se, at det er en helt anden succes med pærer i år. Hvis vi kunne få æblerne op at ”ton’se” så at sige, bliver det en helt anden produktionspris per enhed. Så ville det blive både billigere for kunderne og økonomisk mere interessant for os,” konstaterer Laust og fortsætter:

”Problemet i Danmark er, at det er meget dyrt at få virkemidlerne godkendt i miljøstyrelsen.”

Laust vurderer, at mange virkemidler ikke engang kommer på Miljøstyrelsens bord, fordi producenten holder sig fra at ansøge på grund af omkostningerne. Det er nemlig producenten af virkemidlerne, der skal betale for at få midlet godkendt. Men da  markedet for økologiske virkemidler i Danmark er forholdsvist lille, kan det ofte ikke betale sig for producenten af virkemidlet at få produktet godkendt.

Men det er et spørgsmål om prioritering, mener Laust:

”Hvis man prioriterede udvikling og produktion af økologiske virkemidler, ville det give frugtavlere bedre vilkår, og det ville styrke den danske økologiske frugtavl generelt.”

Den erfarne frugtavler vurderer, at salget af økologisk frugt fordobler hvert år, så rent afsætningsmæssigt er der stort potentiale.

”I Danmark har vi et stort produktionsapparat, og det kunne  sagtens give meget mere, hvis vi havde de rigtige virkemidler. I mange tilfælde eksisterer de jo allerede, det er blot et spørgsmål om godkendelse.”


Læs den tidligere artikel i serien om Kbhff’s omlæggere.

I næste og sidste artikel om Kbhff’s omlæggere fortæller Lars Petersen fra Suså Lam om de helt andre vilkår for økologi og omlægning, som en lammeproducent står over for.

BANDHOLM FRUGTPLANTAGE

Tekst og foto: Marie Holt Richter

I uge 40 kan du i frugtposen finde 1,5 kilo pærer fra Bandholm Frugtplantage, som drives af Anne og Lars Albrektsen. De dyrker i dag 13 æblesorter, 4 pæresorter og 5 blommesorter ud over stikkelsbær, hyben, jostabær og brombær. Desuden har de en omfattende produktion af marmelade og andre lækkerier. Denne artikel fortæller om, hvad der driver dem, om hårdt arbejde og gode oplevelser, og om hvordan økologien kan redde økonomien!

Da vi ankommer til plantagen, er det i høj sol og frisk vind, og overalt omkring huset står frugttræer og buske på rad og række, omkranset af høje, brusende popler. Anne tager imod i pakkeriet og byder indenfor.


Bandholm

Anne og Lars fra Bandholm

 

Lagde om af økonomiske årsager

Anne og Lars startede i 1999 med at dyrke først ærter og senere frugttræer, og i 2007 havde de omkring 8 hektar. På dette tidspunkt var driften konventionel, men priserne på konventionel frugt var så pressede, at Lars og Anne i 2008 måtte tage en beslutning: enten lukker vi, eller også lægger vi om. Så modsat hvad man måske kunne forestille sig, lagde Lars og Anne om af økonomiske årsager – eller: for at blive i faget:

“Vi har verdens bedste arbejde. Vi går udenfor og følger naturen året igennem. Ja, lige meget om det er en vinterdag, hvor vi må op i kronerne og beskære grenene i frostvejr, er det skønt,” fortæller Anne.

Overvejelser om naturbeskyttelse var ikke drivkraften til at starte med, men som Lars siger, så har det at omlægge til økologi bragt dem endnu tættere på naturen.

“Når først man er inde i det, kommer tankegangen automatisk. Vi har jo aldrig været interesserede i at ødelægge naturen – vi lever jo af den,” pointerer Lars, som også før brugte naturlige virkemidler – som ørentvister i halm eller rovtæger fordelt i kaffefiltre rundt om i træerne.

Æbleplantagen på Bandholm

Æbleplantagen på Bandholm – så skal der høstes

Tre hårde år har givet gevinst

Der bliver serveret godt landbrød med Bandholms egen hybenmarmelade og rabarber- og æblemarmelade og friskpresset æblesaft. Anne og Lars, som kunne fejre tildelingen af ø-mærket i august, fortæller om omlægningsperioden at det har været tre hårde år:

“Produktionen bliver mere arbejdskrævende; fx. skal man ud og lue flere gange i stedet for bare at sprøjte, og der kommer mindre frugt ud af det, samtidig med at omkostningerne stiger.”

Men gevinsten er fortsat eksistens, bedre produkter, nye kundegrupper og en helt anden efterspørgsel. Det er helt tydeligt, at interessen og afsætningen er steget efter at Bandholm er blevet økologisk, og dertil kommer oplevelserne med folks respons på produkterne.

“Hele september måned er fyldt med markeder, og det er en fornøjelse at se folks reaktioner på fx. vore æbler,” ler Anne og fortæller om folk der får et æble i farten, tager en bid, stopper op og kommer tilbage:

– “fordi, hov, det smagte jo godt!”

Før kunne Bandholm producere omkring 200 ton æbler, men kunne ikke komme af med dem eller få nok for dem. Nu er problemet det modsatte:

“Det er blevet meget nemmere at afsætte, efter at vi er blevet økologiske – hvis vi da har noget at sælge!,” spøger Lars. Nu er udfordringen at sikre en høj og stabil produktion.

Æbler

Æbler i kassevis


Bedre midler mod skadedyr – tak!

Vi går en tur ud i plantagen og smager på æbler, blommer og pærer. Det er ikke dårligt, og synet af røde æbler overalt på grenene er imponerende for det utrænede øje. Men det kunne være meget bedre, forsikrer Lars og viser et træ, hvor æblerne er  på størrelse med store mirabeller og helt deforme. Han fortæller, at et af de største problemer er manglen på midler mod skadedyr.

“Det kan godt være, at vi er gode til økologi i Danmark, men det er et af de sværeste lande at lave økologisk frugt i.”

I år er problemet særligt luseangreb, som man stadig ikke har noget effektivt økologisk middel imod, modsat i Tyskland, hvor man har lov at bruge visse biologiske sprøjtemidler.

“Det gør det meget svært at konkurrere med tysk frugt,” pointerer Lars. “Endnu et svært luseangreb kunne godt få os til at droppe frugtavl helt,” vurderer han.

Lars’ konklusion er, at disse produktionsvilkår og det skæve konkurrenceforhold med Tyskland gør det svært for økologiske frugtproducenter, der skal leve af det. I sidste konsekvens kan dette forhindre udbredelsen af økologisk frugtavl i Danmark.

——-

Denne problematik fortæller vi mere om i næste artikel om Laust Jensen fra Vesterled Frugtplantage på Fejø


Foredrag om Kiselgården og det biodynamiske

Tekst af Line Kramp

Torsdag d. 9 feb. var der, i forbindelse med fællesspisning i Økocaféen, foredrag med Lis fra Kiselgården, som fortalte om Kiselgårdens tilgang til biodynamik.

Kiselgården er én af vores fantastiske producenter og Lis, hendes mand Eigil og sønnen Ask udgør powerteamet bag de populære grøntsager og krydderurter herfra, som vi i Kbhff er så heldige, at nyde godt af.

Lis og Eigil har drevet økologisk og biodynamisk landbrug i 40 år, de sidste 26 af dem på den 34 ha store Kiselgården ved Ugerløse på Vestsjælland og nu har deres søn Ask overtaget driften af gården, med stor succes.

Lis lagde ud med, at forklare, at det umiddelbart anderledes ved den biodynamiske dyrkningsform, er udgangspunktet -som udgør et spirituelt helhedssyn på de levende kræfter i natur, jordbrug, ernæring og mennesker. Principperne bygger på den østrigske filosof Rudolf Steiners åndsvidenskab antroposofien, der ikke er en modsætning, men en udvidelse af, naturvidenskaben, til også, at inkludere en forståelse for de levende forbindelser mellem det fysiske og det åndelige. Man betragter ikke kun dyr og planter som levende organismer, men alle økosystemer tillige. Således ses jordbruget –eller byen for den sags skyld – altså også som en levende organisme, hvor dyr og mennesker leverer sjæl, kosmos er ånden, jorden fordøjelsen osv. –og alle dele skal plejes for, at helheden skal kunne fungere. Af denne grund er det et krav for biodynamikere at holde husdyr; specielt kvæg, da komøg anses som uundværlig gødning – og ofte fungerer gårdene som arbejdsfælleskaber for at få flere mennesker ind over.

For at jordbrugs-organismen skal fungere optimalt, arbejder de med de specielle biodynamiske præparater der, med homøopatisk virkning, styrker de levende forbindelser og gør jord og planter sundere og i stand til at modne bedre. Af samme grund komposteres gødningen inden den anvendes på jorden, for herved er humificeringen allerede påbegyndt og jorden og afgrøderne får derfor hurtigere tilgang til næringsstoffer bundet i det organiske materiale. Samtidig er næringsstofferne mere stabile, hvilket bl.a. betyder, at man undgår udvaskning.

Kompostering og præparater udgør de fysiske hovedforskelle mellem, at dyrke økologisk og biodynamisk. Og selvom mange økologer også har opdaget fordelene ved at kompostere og flere ligeledes med glæde anvender præparaterne, er dette hjørnestenene i jordbruget for biodynamikere og derfor også nogle af kravene under Demeter.

Lis forklarede også, at det er udfra samme helhedstanke, at de betragter fødevarer. Mad skal ikke alene indeholde næringsstoffer, men også ”livskraft” – Hvilket også afspejles i navnet; biodynamik betyder livskraft – For kun med levende mad ernærer vi, ikke kun vores krop, men også vores ånd og sjæl tilstrækkeligt. Som Lis så fint sagde det -Ellers virker vores tanker ikke!

Biodynamikere, som Lis, Eigil og Ask på Kiselgården arbejder således for, at pleje og udvikle jordens frugtbarhed ved, ikke alene at spare den for giftstoffer, men også ved, at styrke dens forbindelser –dens livskræfter – så der gives de bedste betingelser for, at afgrøderne i sidste ende kan levere den næring vi har brug for.

-Og det, oveni købet, med ypperlig velsmag til følge!

Hvis man er interesseret i at lære mere om de biodynamiske metoder, kan man tage med, når vi i april er inviteret op på Kiselgården for at se og deltage i fremstillingen af præparater og/eller man kan finde en masse information på Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs hjemmeside;

www.biodynamisk.dk

 

 

 

Akutgruppen

Er du god til at handle akut? Så er vores nye arbejdsgruppe måske noget for dig.

Akutgruppen er for dem, der har mulighed for at handle hurtigt, når vi har en ildebrand, som skal slukkes.

Hvis du melder dig til akutgruppen, modtager du en sms, hvis vi har brug for din hjælp. Det kan f.eks. være vi mangler en til at køre grøntsager ud til afdelingerne.

Læs mere om Akutgruppen