Østerbro Expat Fair – 7 maj 2017

Hele verden på Østerbro

En god del af Østerbros foreningsliv var på benene, da Kultur Østerbro holdt sin årlige Expat Fair søndag 7.maj. Også Københavns Fødevarefællesskab var repræsenteret med tre medlemmer af Østerbro afdelingens kommunikationsgruppe.
Ideen er at give tilflyttere fra andre lande og hjemvendte udlandsdanskere et indtryk af alle de muligheder, der ligger i foreningslivet på Østerbro.

KBHFF præsenterede sig med håndsyede indkøbsposer, sunde og søde smagsprøver, flyer m.m.. Og ikke mindst en fortælling om et fællesskab, der i forvejen rummer forskellige nationaliteter. Selv har kommunikationsgruppen en international profil, idet to af medlemmerne stammer fra henholdsvis Polen og Tyskland.
På billederne ses Sophie, Renata og Anette, der besvarede spørgsmål fra de mange besøgende.

Sådan får du det mest friske mel

Her er et lille tip, når du køber mel i KBHFF: Vi får mel, som er malet første søndag i måneden. Det vil sige, at det mel, du køber den efterfølgende onsdag i butikken, er helt friskmalet.

KBHFF køber mel hos landbrugslauget Brinkholm på Stevns, som ejes af ca. 500 andelshavere. Og her maler man kun mindre portioner ad gangen, så generelt er melet herfra mere frisk end det konventionelle mel, som bliver malet i langt større portioner. Brinkholm oplyser på sin hjemmeside, at deres mel er bedst de første tre måneder, og at de selv vurderer holdbarheden til et halvt år. Med konventionelt dyrket mel kan man regne med en holdbarhed på et års tid.

Læs mere om melet fra Brinkholm, få bagetips og opskrifter på hjemmesiden www.landbrugslauget.dk.

mel02b

Fællesspisning – menuen opstår igennem samarbejdet

Når Østerbro afd. inviterer til fællesspisning sidste onsdag i hver måned, er der fuldt belagt og mange gange også venteliste. Rygtet om det hyggelige fællesskab og den lækre mad har gjort arrangementet til et af afdelingens populæreste.
Camilla og Mie er med i arrangementsgruppe, der blandt andet står for madlavningen til fællesspisningen. Camilla blev medlem sammen med sin kusine i efteråret 2014.  De har begge madlavning med bæredygtige råvarer som interesse. Mie kom til i efteråret 2015 sammen med en veninde. De læste om KBHFF i et dagblad og meldte sig til arrangementsgruppen, fordi de gerne ville lære at lave vegetarisk mad. Nedenunder fortæller Camilla og Mie, hvordan indholdet af ugens pose på få timer forvandler sig til en righoldig vegetarisk buffet til 35 kr. pr. per person.

fspisning01

– Til hvert arrangement er vi to menumagere og fire til seks køkkenskrivere. Så snart ugens pose er på nettet, udarbejder menumagerne forslag til fire fem forskellige retter. Om onsdagen mødes de ved to-tiden, tager et overblik over grøntsagerne og tager gruppens ting frem fra det private skab i køkkenet, blandt andet et basislager af råvarer og krydderier. Køkkenskriverne kommer lidt senere og går straks i gang med det praktiske, så som at rense og findele grøntsager.

– Der er altid flere retter end fem på buffeten?
– Ja, vi ender gerne omkring ti. En ubekendt faktor er størrelsen på grøntsagerne, og derfor kan vi ikke planlægge i detaljer. Hvis sellerier eller hokaido er store, er der nok til flere retter, og dem planlægger vi undervejs. Vi ender også tit med nogle rester, som kan blive til en ekstra salat. Man kan sige, at menuen bliver til som en improvisation over det grundlæggende tema, der angives af grøntsagsposens indhold.

fspisning02mfspisning03m

– Er i alle lige gode til at lave mad?
– Man er også velkommen, hvis man vil lære at lave mad eller lave andre praktiske ting. Der er mange forskellige arbejdsopgaver, og vi indretter os efter hinanden. Til fællesspisningen er det de mest erfarne, der krydrer maden, men vi er alle med til at smage. Forudsætningen for, at der står mad på bordet klokken 17.30, er at alle gør de opgaver færdige, som de har påtaget sig.  Men der skal også stilles borde op i spiselokalet, dækkes bord og senere ryddes af, vaskes op og gøres rent. Vi har også en kasserer, som modtager betalingen for maden. Det er andre medlemmer af arrangementsgruppen, som tager sig af de opgaver. I øjeblikket er vi 15, men vi kan sagtens være flere.

– Har I nogle gode grunde til melde sig til arrangementsgruppen?
– Der er plads til alle, også selv om man ikke kan lave mad eller hårdt fysisk arbejde. Vi er gode til at indrette os efter hinanden. For os to er det at improvisere og lade sig inspirere i madgruppen et dejligt afbræk fra vores stringente arbejdsliv (Camilla er læge og Mie er biokemiker). Gruppen har en meget sto spredning i alder og erhverv, og vi lærer hinanden godt at kende, når vi går ud og spiser sammen to tre gange om året.
Desuden får man et bredt indblik i alle foreningens arbejdsområder, fordi vi er medarrangører af stormøderne for hele KBHFF, herunder generalforsamlingerne. Vi arrangerer også Østerbro afdelings to årlige medlemsmøder samt besøgene hos avlerne.

– Hvordan løber det hele rundt?
– Når der er fyldt op, får vi et lille overskud. Noget bruges til at supplere vores lager af basisvarer og krydderier. En arbejdsopgave, som for tiden er ledig, er at bage brød hjemme. Derfor køber vi nu overskudsbrød fra Emmerys gennem Too Good To Go. Vi har også købt gode knive og køkkenredskaber som en foodprocessor. Vi gav vin og ost til julebuffeten, og giver også kaffe og kage til medlemsmøderne. Hvis der er penge til overs, går de ind i foreningen, hvor der er behov.

– Hvordan ser I fremtiden for KBHFF?
– For os er kombinationen af at få gode bæredygtige grøntsager og et velfungerende fællesskab unik. Derfor mener vi, at der må sættes fokus på fællesskabet, både i markedsføringen af foreningen og ved at tænke i flere gode fælles arrangementer. Hvis vi ikke ville fællesskabet, kunne vi købe økologiske grøntsager i Irma.

fspisning04mfspisning05m

Mød en mel-mester

IMG_neu2

Omkring 30 medlemmer fra hele Københavns Fødevarefællesskab havde 19. januar fundet vej til Østerbro for at møde “melmesteren” Per Grupe fra Mørdrupgård ved Lynge. I mange år har han arbejdet med at udvikle kornsorter, der egner sig til økologisk dyrkning i Danmark. Det er blevet til en afprøvning af omkring 500 sorter, mange af dem gamle sorter hentet fra NordGen, nordisk genbank.

Per Grupe fortalte om sine forskellige samarbejdspartnere gennem årene, lige fra Claus Meyer, over Københavns Universitet til den lokale bager i Ølstykke. I øjeblikket leverer han bl.a. mel til restaurant Noma og forskellige bagerier i København samt såsæd til andre økologiske producenter. Men han lagde ikke skjul på, at det er meget vanskeligt for en lille producent at trænge igennem hos supermarkederne. Og hos bagerierne er der en betydelig konservatisme, når det gælder om at afprøve nye meltyper.

Per Grupe har været med til at udvikle speltmel og ølandshvede. Han fortalte om den komplicerede proces det er at afprøve eksisterende sorter og krydse sig frem til nye med det formål at finde meltyper med de bedste bagekvaliteter. Det vil bl.a. sige mel, der kan optage meget vand og giver en stabil dej, d.v.s den skal falde langsomt sammen ved æltning. I øjeblikket har han gang i et lille forædlingsprogram, der om et par år gerne skulle resultere i, at Mørdrupgård kan lancere sine egne sorter.

Gennem alle årene har Per Grupe været en passioneret brødbager. Så der blev også lejlighed til at tale om, hvordan man får dejen til at slippe bordet og hvordan man undgår, at rugbrødet bliver for surt.
Du kan læse mere på Per Grupes hjemmeside www.moerdrupkorn.dk
På You Tube ligger en lille video fra Mørdrupgård. https://www.youtube.com/watch?v=4H49N6AWs00

 

Jeg vil gerne være en ansvarlig forbruger

Nye Medlemsportrætter – Forfatteren: Anette Tamborg

Tidligere blev der lavet en række medlemsportrætter, som var populære at læse. Kommunikationsgruppen på Østerbro har besluttet at lave en ny række portrætter. Vi starter i egne rækker med et portræt af Sophie, som har været medlem af KBHFF i tre år.
Hvis du skulle have lyst til selv at blive portrætteret, kan du meddele det til kommunikationsgruppen på osterbro@kbhff.dk og så vil vi kontakte dig.

sophie_02

Hvem er du?
Jeg hedder Sophie, er 35 år. Jeg er født i Berlin og har boet i Danmark i 10 år, først i Ålborg og de sidste 3 år på Østerbro.

Hvordan blev du medlem af KBHFF?
Mens jeg boede i Ålborg blev jeg opmærksom på Årstidernes tilbud, og slog dem op på nettet. Derfra kom jeg videre til KBHFF og ærgrede mig over, at der ikke var afdelinger i Nordjylland, for konceptet tiltalte mig meget. Derfor blev jeg medlem meget hurtigt efter, at jeg var flyttet til København. Siden er der blevet oprettet en tilsvarende forening i Ålborg.

Hvorfra stammer dit engagement i økologi?
Jeg har en master fra Ålborg Universitet i politik og kommunikation. Jeg har arbejdet for et medie og researchcenter, der laver undersøgende journalistik om staters og virksomheders aktiviteter i udviklingslande blandt andet med fokus på menneskerettigheder og miljø. Det har fået mig til at reflektere over virksomheders indvirkning på miljø og mennesker.  Jeg mener, at man som forbruger kan tage et ansvar ved at vælge bæredygtige produkter og jeg vil gerne være en ansvarlig forbruger.

Hvorfor valgte du KBHFFs kommunikationsgruppe på Østerbro som arbejdsgruppe?
Da jeg meldte mig ind i foreningen, så jeg at der manglede medlemmer, og det lå jo lige til højrebenet. Jeg fortsætter, fordi jeg godt kan lide det overblik man får over arbejdsområderne og aktuelle aktiviteter.

Har du et særligt arbejdsområde i gruppen?
Arbejdsopgaverne er at opdatere hjemmesiden, Wikien og Facebook for Østerbro afd. Desuden skriver vi referater fra butiksmøderne. Vi mødes ca. en gang om måneden og aftaler opgaverne og rokerer mellem dem. Jeg har næsten haft alle områder, fordi jeg har været med så længe. I en periode har vi været meget få, og der har jeg mest passet Wiki og Facebook. Lige nu skriver jeg også referater fra butiksmøderne.

Hvad synes du bedst om ved KBHFF?
Jeg kan godt lide, at grøntsagerne bliver avlet tæt ved os, at de ikke bliver pakket ind i plastic og at de sælges til en fair pris. Jeg kan også godt lide tanken om, at vi som gruppe er med til at fremme økologisk landbrug.

På det personlige plan synes jeg det er hyggeligt, at man tit møder andre medlemmer rundt omkring i bydelen. Vi har forskellige baggrunde og aldre, det gør netværket bredt og vi kan udveksle erfaringer på kryds og tværs. Jeg synes også, der er en stor hjælpsomhed, hvis man for eksempel har overset en aftale, når posen skal hentes.

Ser du nogen udfordringer for KBHFF?
Jeg håber, der vil blive ved med at være ressourcer til at fortsætte med den struktur, vi har nu. Jeg kan godt lide konceptet med frivillighed, og jeg er spændt på, om vi bliver nødt til at oprette flere stillinger end de to nuværende. Jeg håber også, vi bliver ved at kunne løfte basisdemokratiet. Det er en tidskrævende og sej proces at tage konsensusbeslutninger.

Har du nogle personlige udfordringer ved at være medlem af KBHFF?
Nej, det har jeg ikke. Jeg bestiller kun mine grøntsager, når jeg ved, jeg kan hente dem. Der er mange forskellige arbejdsgrupper og noget, der passer til enhvers smag og temperament. Det ville være svært for mig at skulle møde op en fast dag om ugen. I kommunikationsgruppen på Østerbro, kan jeg indpasse arbejdsopgaverne imellem andre arbejdsopgaver.

Posesyning på Østerbro

01_image

Hvad er det der gør skildpadder glade og lyder som småbitte fiskerkuttere?
Det er tolv østerbroersker der har spurgt sig selv, hvorfor man skal fylde havet med plastic, når man kan sy?
– og det kunne de, det sagde de i hvert fald, og i søndags var de mødt op for at bevise det, og netop i det samme havde jeg besluttet at komme forbi for at se, om det nu også kunne passe.
– og det ku’ det!

– men længe, længe inden, havde Estrid, som stod for arrangementet og tydeligvis er en klog kvinde, spurgt afdelingens medlemmer, om ikke de måske havde nogle stofrester liggende, og sørme om ikke der var ganske mange der havde det; og der var gardiner, der var sengetøj, der var genbrugsrodekasse, der var guderne må vide hvad, og det hele havde hun så samlet sammen og lagt i en bunke, som lå og rent ud sprudlede af skabertrang, skønt det mest af alt lignede resterne af et mægtigt slagsmål mellem Aladdin og Harlekin, som havde revet hinanden i lange strimler. Er det et lagen, spurgte jeg en ung kvinde, men nej, nej, det var det ikke, nu har vi jo fået rullegardiner, ok? sagde jeg, ja, ja, sagde hun, fattige studerende er vi jo ikke mere, og så har vi ikke noget at bruge mørklægningsgardinerne til! Aha? javel? og undskyld, Estrid, sagde jeg og vendte mig mod hende, og pegede på en sirligt syet søm, der bugtede sig som et operationsar gennem hvad der uden tvivl var den tehætte Goliath brugte til at lune sin morgente med, umiddelbart inden han fik en sten i hovedet hin skæbnesvangre dag i Sokoh; ja, svarede hun, det er olmerdug, altså sengetøj, du ved, fra dengang man fyldte dynerne med døde høns, nå, sagde jeg, jaeh, sagde hun, og så lå de jo dérinde og rumsterede rundt, år efter år, og for at de ikke skulle arbejde sig ud, så at sige, som Orfeus fra underverdenen, skulle stoffet være så tykt som Hektors skjold, så tykt, med andre ord, at kun Ajax kan trænge igennem, og som resultat er det fuldstændig uopslideligt. Dén der søm har en eller andens mormors mormors mormor syet i hånden, i tællelampens skær, dengang køkkener lugtede af stald.
Du godeste, sagde jeg, og tænkte på stald og på min mormor og på hendes mormors tællelys, og ”mormor” var i det hele taget et ord der brugt ganske meget den søndag.

02_image

Her er Estrid i gang med at sprætte et gammelt gardin op, og der var en del der skulle tages frem, holdes op og kigges ud.

03_image

Og hvad mere? Jo, så skal der laves modeller, man kan klippe efter. Her måles der ud til skabelonen til det stykke, der skal blive til posen.

04_image

Og her bliver der lavet skabeloner til hanken, og da først de var klar, gik saksen mazurka…
– og så løb den gennem stoffet fra kvindehånd til kvindehånd, og løb er netop ordet, for så hurtigt gik det, at alle billederne er tværede.

05_image

Og her, til venstre for symaskinen, ses en gammeldags badevægt med indbygget miniatomkraftværk og fire sorte køletårne. Eller noget. Og en blå saks og en smilende kvinde.
– Er I ved at spalte uran? Eller syr I ombukninger?
– Nej, det er Østerbro FF’s lokale sweatshop!
Og så startede fiskerkutterne igen. tutu-tutu-tutu-tutu.

06_image

Og her, under håret, bliver der syet sidesøm.
– Hvorfor hedder det en sidesøm, spurgte jeg?
– Fordi det er en søm, og den sidder ude i siden.
Pokkers! Jeg lærer aldrig dét dér sy-væsen.

Ahh, jo, nu vi er ved det, så skal der også sys en fold i hvert hjørne, så jordbærrene har noget at sidde på…
– men sig det ikke til nogen, for det er meget hemmeligt, og hvis du vil se, hvordan sådan én ser ud, må du selv komme og købe en pose.

07_image

Her bliver poserne strøget. Jeg spurgte hvorfor, men svaret gik over min forstand.
Der var en del snak om en ombukning øverst oppe, og det er vist noget med den, men det er også muligt det bare er for hyggens skyld.
Og hyggeligt, det var der. Og kaffe. Det var der også. Og te. Og snak. Og salat. Der manglede i det hele taget ikke noget. Det skulle da lige være mænd.

 08_image

Så mangler der bare en hank, og dem syr man på vrangen, og vender retten ud bagefter. Det kræver koncentration.

09_image

Så er vi ved at være der, og her ses kvalitetskontrollen under udførelsen af deres betroede hverv.
Enhver pose der ikke lever op til EU-cirkulære 3.827, paragraf 48, stk 16 bliver omgående brændt under trestemmig afsyngelse af marseillaisen, polonaisen, og mayonnaisen.

10_image

Og til sidst, det færdige resultat: mormors glemte pudevår, betrækket på den gamle lænestol, og den kjole, man aldrig fik syet.
Og 12 kvinder en søndag eftermiddag i Nabo Østerbro i Odensegade.
Wow!
– jo, og i øvrigt skulle jeg hilse fra arrangørerne og sige, at der nok godt kan blive brug for nogle flere poser på et tidspunkt, og at stofrester af enhver art fortsat er velkomne…
– og at der vil blive truttet i trompeten når der skal sys igen…
– og at hvis man gerne vil være med, så kontakter man Estrid, og så lærer man kunsten, hvis ikke man allerede kan, at sy en taske som modvirker forstoppelse…
– nemlig den, skildpadder får…
– eller fik…
– dengang vi viklede plastic om vores frugt…
– men det er der heldigvis ingen grund til længere!

Fermenterings workshop på Østerbro

image01

Hvad er det med fermentering, der efterhånden får mange til at lade deres grøntsager stå og boble på køkkenbordet? Hvad kan man selv få ud af at fermentere derhjemme? Og hvordan kommer man i gang?

Det, og meget andet, var en flok nysgerrige KBHFF medlemmer mødt op til workshop i lørdags for at få svar på. Workshoppen blev ledet af Christel og Cecilie, som generøst delte ud af egne erfaringer med fermentering. Christel, som beskriver sig selv som madnørd, blev introduceret til vandkefir af en veninde, og blev så bidt af hele processen at hun nu har været omkring flere forskellige slags, og fundet frem til at hun foretrækker de asiatiske fermenteringer, som fx kimchi, hvor man kan fyre op for krydderierne. Cecilie, som er havbiolog, er fascineret af alt det der foregår på bakterie niveau, og hun har nu en hel fermenteringsskuffe i køkkenet med glas og krukker, der står og udvikler sig.
image02

De er nu enige om at det er en sjov måde at mindske sit madspild, som først og fremmest smager godt.

Og de havde stillet en hel række farverige smagsprøver frem til os. I vores hjørne gled de to drikkekefir bedst ned. Den ene med ingefær og den anden med hindbærsmag smagte begge som let perlende sodavand. De mange forskellige grøntsagsfermenteringer viste de vidt forskellige udtryk fermentering kan give; helt fra lækker, men stærk tomat-chili salsa til autentisk polsk kålfermentering. Selv ”kvasen”, en gæret rødbededrik, der eftersigende har holdt de russiske soldater i live i skyttegravene, blev overraskende vel modtaget. Ikke alle var dog modige nok til at prøve den gulerodsblanding, som Christel selv beskrev som ”et eksperiment der ikke er værd at gentage”. Den var helt klart interessant, men den ”lugtede af gammel gymnastiksal” og ”smagte lidt af kostald”.

image04

Hvordan foregår det så? Selve opskriften er egentlig simpel. Alle grønsager kan i princippet fermenteres, og Christel og Cecilie opfordrer til at man eksperimenter, så længe de ligger i en salt/sukker opløsning og holdes under vand. Det sidste er vigtigt da de bakterier der fordærver maden lever af ilt, mens dem der fermenterer og derved præserverer, lever i iltfrit miljø. Man lader så sin blanding stå ude i en uges tid, hvorefter man stopper processen ved at sætte den i køleskab. Det spændende er at følge udviklingen og hele tiden smage på den, så man stopper når man synes den har fået nok. Fermenteringen kan faktisk også startes igen ved at tage blandingen ud ad køleskabet, da bakterierne ikke dør, men bare går i dvale ved køleskabstemperatur.

Helt præcis hvilke og hvor mange bakteriestammer der lever i ens sauerkraut er meget svært at styre i denne naturlige proces, hvilket er grunden til denne slags mad ikke findes i danske supermarkeder. Indholdsfortegnelser skal herhjemme altid vise hvor mange bakterier der findes pr liter i fx yoghurten, og holdbarhedsdatoen viser egentlig kun hvor længe de kan garantere det antal.

image03

Sundhedsværdien i fermenteret mad er ellers veldokumenteret. Det bidrager til en sund tarmflora, som er vigtig for at opretholde et stærkt immunforsvar. Den særlige kombuchasvamp, som også fermenterer, men dog gennem en anden proces, som kræver ilt, omdanner endvidere sukker til glucosamin, som virker anti-inflammatorisk, og blandt andet findes, dog i langt større grad, i gigtmedicin. Kombuchaen er samtidig rigtig nem at arbejde med, da den nærmest passer sig selv. To af deltagerne er faktisk allerede godt i gang og har en hjemmeside, hvor man kan få en kombucha starterkultur.

image05

Alle deltagerne havde taget glas og krukker med og forberedte i fællesskab en hel række af grøntsagsblandinger, som blev delt op så alle fik et glas med til fermentering derhjemme. Snakken gik livligt ved bordene, mens der blev hakket løs til blandt andet tomatsalsa, sauerkraut, kimchi og saltsyltede citroner. Alle fik også en starterkultur til deres egen kefir med hjem.

image07

image08

image09

Undervejs blev der delt opskrifter på vegetarmad med umami-smag og snakket om hvor relativ øko-mærkningen egentlig er, når de kun skal leve op til nationale standarder for at få et dansk øko-mærke. En lærerig og ikke mindst hyggelig lørdag eftermiddag sluttede med kaffe og kage og udveksling af erfaringer.

Hvis du nu selv vil i gang med at bruge dine grøntsagsrester til at lave langtidsholdbart og sundt tilbehør, så anbefaler Christel Årstidernes bog, ”Fermentering –kraut, kimchi og kombucha”, hvor også alle workshoppens opskrifter er hentet. Og for de rigtig nørdede anbefaler Cecilie ”The Art of Fermentation” af Sandor Ellix Katz, hvor man blandt andet kan se en hel jakke lavet af kombucha svamp.

image06

Udvidet løssalg på Østerbro

image06
I foråret 2016 afprøver Østerbro afd. en udvidelse af løssalget. Forsøget kører frem til 1. april. Det er en opfølgning på manges ønske om at kunne supplere ugens pose eller med mellemrum begrænse købet til udvalgte varer.
Onsdag den 27. januar fulgte vi løssalget i hele åbningstiden. Der var en livlig handel og da klokken nærmede sig 18.30, var der udsolgt, bortset fra ganske få kasser æbler.
Løssalget træder i stedet for ekstraposerne, men man kan stadig købe uafhentede poser omkring kl. 18.30, når salget af ugens pose afsluttes. Hver uge laves der en opgørelse over salg og spild, og resultaterne vil indgå i evalueringen, når perioden udløber.
Butiksgruppen opfordrer alle til at reklamere for løssalget på FaceBook se her
Spørgsmål om løssalget kan rettes til osterbro@kbhff.dk
Vi spurgte nogle af de fremmødte, hvad de synes om det udvidede løssalg. Herunder kan du se, hvad de sagde.
imagep04

Heidi
Jeg er lige kommet hjem fra en rejse og har ikke bestilt pose. Så er løssalget super og det er rart at vælge ud, hvad man har lyst til. Det er godt med begge muligheder, men jeg var medlem af en afdeling, der måtte lukke på grund af et stort underskud på løssalg. Det skal følges nøje.

 

 

 

 

imagep02

 

Claes
Løssalget er et godt supplement til ugens pose fordi jeg er storforbruger af grøntsager og frugt. Det er et godt koncept, at der både er poser og løssalg, forudsat at der ikke bliver for stort spild. Det er i øvrigt første gang jeg køber ind på Østerbro, år tilbage var jeg medlem på Nørrebro.

 

 

 


imagep03

 

Birte
Jeg synes, at løssalget er en god idé, især for de enlige, som har svært ved at få brugt det, som er i ugens pose. Jeg køber selv både pose og i løssalg og har gjort det altid. Jeg glæder mig til at følge med i, hvordan løssalget går i afprøvningsperioden.

 

 

 

 

Lisbeth
Jeg har været medlem et år og har hidtil købt både poser og i løssalg. Men jeg har været nødt til at forære grøntsager til hele min opgang, fordi posen er alt for stor til mig, som er enlig. Så jeg vil gerne opgive poserne helt, især fordi jeg så også kan købe ind i en anden afdeling, som jeg tit kommer forbi.

image05

image01

image02image03

Medlemsmøde på Østerbro den 9. november 2015

Medlemsmødet på Odensegade den 9. november bød på spændende oplæg og et udmærket kageudvalg til de 25 fremmødte.
Efter Søren Larsen, der driver Bakkegården ved Ringsted, havde fortalt om livet som økologisk avler, informerede bestyrelsesformand Danielle Ruben om bestyrelsens arbejde og udfordringer, med den klare konklusion, at “skibet efterhånden er tilbage på rette kurs”. Jonas Dreves Glass, der bruger meget af sin tid på brandslukning på fælleslageret hver onsdag, fortalte om de mange projekter, han derudover har gang i, såsom udvikling af et medlemshåndbog, en forbedret emballage-ordning og på sigt en prøveordning med mobile pay i en af afdelingerne.
Bagefter var der tid til at snakke om de ting, der sker på Østerbro. Blandt andet experimenteres der for tiden med salg af flere løssalgsvarer, og et syprojekt er blevet skudt i gang, hvor der, med inspiration fra Nord Vest, fremstilles frugtposer af indsamlede stofrester, som forhåbentlig er klar til brug til foråret.

medlemsmoede_2015_OEsterbro_01

medlemsmoede_2015_OEsterbro_02

medlemsmoede_2015_OEsterbro_03

medlemsmoede_2015_OEsterbro_04

medlemsmoede_2015_OEsterbro_05

Expat Fair på Rådhuset – 02 september 2015

KBHFF deltager på Expat Fair på Rådhuset 02 september 2015
Copenhagen Expat Fair er en årlig tilbagevendende event lavet i samarbejde mellem Københavns Kommune og International House Copenhagen. Programmet stod på borgmestertale, rådhuspandekager, akrobatik og mulighed for at høre om et stort udvalg af lokale foreninger, kultur og fritidsaktiviteter, som skulle tjene til at lette udlændinges adgang til det danske civilsamfund. Arrangementsgruppen fra Østerbro deltog på vegne af hele KBHFF og oplevede stor interesse for displayet af ugens pose, lækre bær og vores fællesskabstanker. De mange gæster, der ønskede medlemskab, blev udstyret med flyers og en adresseliste over vore afdelinger, så tag godt imod dem, når de dukker op i løbet af efteråret. Afdelingerne på Vesterbro og Østerbro inviterer ydermere til specielle arrangementer for expats d. 9. september.

expat_fair_12expat_fair_11

expat_fair_13

expat_fair_14

expat_fair_15

expat_fair_16