“Nu laver vi sgu samfundet om”

Niels-Simon – Østerbro afdelingen

71 år og tidligere håndværker og lærer

Hvordan kom du med i KBHFF?

Da jeg hele tiden holder udkig med, hvor der sker noget nyt, hørte jeg noget med det ene øre og gik derefter jeg på nettet. Østerbro afd. var lige ved at starte, så der hoppede jeg på.

Hvad driver dit engagement?

Ønsket om et bæredygtigt samfund, og da det ikke daler ned fra oven, må vi, der er nede i bunden, gøre noget selv. Den globale vejrudsigt for mine børnebørn lyder på 6 graders temperaturstigning, og hjemløsheden blandt unge i København er lige steget 50% i år, og det skal jeg, folkepensionist og græsrod gøre noget ved, for de styrende kan ikke styre, hvis sådan nogle som mig ikke fortæller dem hvordan. Derfor gik jeg ind i KBHFF og deltog i arbejdet. Breder ideen sig, hvad den ser ud til at gøre, kan vi omlægge hele landbruget til økologi og nærproduktion, give borgerne et nyt syn samarbejde og demokrati, standse temperaturstigningen og få de hjemløse engageret. Fantasien til magten! Som det hed engang.

Vil du sætte tre ord eller et billede på KBHFF?

Hvorfor ikke en følelse, for jeg har en rar følelse af at høre til et sted i mit nærmiljø. Hvor har jeg ellers det – på biblioteket, i supermarkedet, på en café? Mest i afd. Østerbro.

Hvad er det vigtigste princip i KBHFF for dig?

Når folk går sammen om en god ide, kan de skabe forandringer.

Vil du dele en god oplevelse du har haft i foreningen?

Jeg har mange gode oplevelser. Jeg er efterhånden alderspræsident, hvor jeg kommer, men her føler jeg mig ret lig de unge, og det er selvfølgelig, fordi vi deler anskuelser. Mere konkret har jeg været med i Gladsaxe et par gange, der er tryk på men god stemning, så det er sjovt.

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

“Det lykkes fordi vi går sammen og får det til at ske”

Peniila – Indre by afdelingen

47 år og Assisterende Registrator på Designmuseum Danmark, gift med en fransktalende belgier og har en søn på 9 år.

Peniila var med til at starte Indre By afdelingen i november 2011 og er stadig meget engageret i Butiksgruppen.

Hvordan kom du med i KBHFF?
Jeg læste en artikel om KBHFF, blev så nysgerrig at jeg læste videre på nettet, og tog ud til Korsgade hvor jeg meldte mig ind. Ugen efter tog jeg en tjans som løssalgsvagt og syntes det var fantastisk. At det kunne fungere. At alle arbejdede frivilligt, havde fuld tiltro til hinanden og bare fandt ud af hvad der virkede hen ad vejen.

Hvad driver dit engagement i KBH FF?
At møde naboer og andre i lokalmiljøet, der også elsker grøntsager. Glæden ved at være med i et fælleskab omkring en god sag og give noget tilbage.

Kan du opsummere KBHFF for dig?
Grøntsagsentusiame og fælleskab.

Hvad er det vigtigste princip for dig i KBH FF?  
Det at fomidle og fremme viden om økologi. Det er vigtigt for mig, fordi jeg tror, at der kan gøres meget på det helt enkle plan, ved at informere. Jo bedre hver enkelt forstår hvad økologi betyder for dem selv og for vores jordklode, jo større er chancen for at de næste gang vælger økologisk. Og måske bliver de så engagerede at de også ændrer andre aspekter af deres liv i en mere bæredygtig retning.

Vil du fortælle om en god oplevelse du har haft i KBHFF?
Vi holdt Indre bys fællesmøde og grillaften i brandstationens gård i september og det var super hyggeligt, men det er faktisk en god oplevelse hver onsdag. At komme ind i Butikken og at det trods alle mulige forhindringer lykkes det at få grøntsagerne fra avlernes jord til vores bord. Det lykkes fordi så mange frivillige mennesker går sammen om at få det til at ske.

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

En sludder med naboen blev til en ny lokalafdeling

Ellen – Islands Brygge afdelingen

37 år, projektleder og mor til to

Hvordan kom du med i KBHFF?

I sommer faldt jeg i snak med Julie Abitz i vores gård, hun fortalte om KBHFF, og jeg var solgt på stedet! Vi blev enige om at forsøge at starte en afdeling op på Bryggen. Efter at have været i Korsgade nogle gange og pakke grønt var jeg involveret.

Hvad driver dit engagement i KBHFF?

Jeg er opvokset på landet, og med KBHFF oplever jeg, at værdierne fra min barndom kommer til live igen inde midt i København: Lækre og friske råvarer med jord på! og sammenhold på tværs af generationer i nærområdet. Jeg har mødt så utroligt mange søde mennesker i KBHFF.

Kan du beskrive KBHFF med tre ord?

Bevidst forbrug, Fællesskab, kvalitet

Hvad er det vigtigste princip for dig i KBH FF?

Økologi og bæredygtighed – det er enormt vigtigt for mig, at avlerne kun bor i en radius af 100 km – det gør varerne friske, holder liv i økologiske producenter i nærområdet og mindsker co2.

Vil du fortælle om en god oplevelse du har haft i KBHFF?

Selv om jeg egentlig ikke har været så længe i KBHFF, er jeg fyldt med gode oplevelser! Jeg er så glad for den store opbakning vi har fået til opstart på Bryggen: Il Buco som huser os, Bryggebladet der skriver om os, et flot sponsorat fra GenBryggen og en masse hjælpsomme folk i fødevarefællesskabet. KBHFF Islands Brygge er lidt over 3 måneder og har 160 nye super engagerede medlemmer!

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

“When you make food from here, it tastes better”

 

Sandesh – Østerbro afdelingen

42 and account manager

Sandesh is from India. After 6 years in the US, he moved to Denmark with his wife.

How did you become a member of KBHFF?

My wife heard about it from one of her colleagues and we thought why don’t we give it a try. So now we have been here for 18 months.

What is your motivation for engaging in KBHFF?

Organic food. Both from a health perspective and that the numbers of farmers are increased. That it is not going through a middle-man, but what you pay goes to the farmers directly.

Can you draw a picture of KBHFF?

I can describe it like this. People are honest, because they are close to nature.

What is the most important principle in this organisation for you?

The environment. Doing what is essential for the environment, instead of exploiting it. We do that though organic farming, and that is very important!

Would you share a good experience?

When you cook with the vegetables from here, the food just tastes better.

Henover efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

 

“Næsten som at være tilbage i 70’erne”

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Birte – Østerbro afdelingen

68 og pensionist

Hvordan kom du med i KBHFF?

Jeg fik grøntsager fra Årstiderne, men det løb ud i sandet og så fortalte min datter mig om KBHFF. Jeg blev medlem nede på Nørrebro og nu er jeg på Østerbro. Der var rigtig god stemning i Korsgade, men det er dejligt, at det er kommet endnu tættere på.

Hvad driver dit engagement?

Det er fællesskabet. I 70′erne oplevede jeg også nogle af de her fællesskaber. I 80′erne var det ikke længere den måde, man gjorde tingene på. Jeg er meget glad for det her fællesskab, der ikke er for profit, men hvor hver yder sit. Jeg kan gode lide når man er sammen om noget.

Vil du sætte et billede på KBHFF?

Gode mennesker der brænder for sagen. Selv når der er kul på, så yder alle deres uden at brokke sig. Det synes jeg er dejligt. De vagter jeg har haft, har næsten alle sammen været kaotiske, men så knokler man bare på og så går det alt sammen. Ved fællesskabets hjælp finder man ud af det.

Hvad er det vigtigste princip i KBHFF for dig?

At man er fælles om det og at alle skal yde. Det synes jeg er vigtigt. Det er vigtigt for mig at man ikke nasser på det og bare henter sin pose og ellers lader som ingenting. Det er vigtigt at alle tager deres tørn.

Vil du fortælle om en god oplevelse i KBHFF?

Jeg synes, der har været mange gode oplevelser. For eksempel har der været nogle spiseaftener, hvor nogen har stået for maden, nogen har ryddet op, og nogen har dækket bord. Det har været rigtig hyggelig og så får man fantastisk mad oveni. Første gang var der nogen som havde taget deres instrumenter med, og det var næsten som at være tilbage i 70′erne. Det var hyggeligt!

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

“Fødevarefællesskabet er som et stammesamfund”

Aske – Østerbro afdelingen

22 år og medicinstuderende

Hvorfor meldte du dig ind i KBHFF?

Min kæreste og jeg meldte os ind for lidt over et halvt år siden. Det var for at få økologiske råvarer til en overkommelig pris og for at støtte projektet med kollektiv distribution af gode råvarer.

Hvad driver jeres engagement i KBHFF?

Det betyder enormt meget for os, at fødevarer er ordentligt produceret, og det kan vi støtte gennem sådan et fællesskab her, fordi vi har direkte kontakt til dem der producerer. Samtidig er det vigtigt for os at KBHFF er baseret på frivilligt arbejde, for det gør grøntsagerne billigere. Det skal ikke koste det hvide ud af øjnene at få nogle ordentlige råvarer.

Hvad er det vigtigste princip i KBHFF for dig?

Kvalitet.

Kan du sætte et billede på KBHFF?

Den fælles indsamling. Det ligner lidt et stammesamfund, hvor vi i fællesskab samler grøntsagerne og deler det imellem os.

Vil du dele en god oplevelse?

Jeg synes det er en god oplevelse at komme herinde. Folk er meget behjælpelige og indstillet på at få det hele til at køre. I dag fik jeg for eksempel hjælp til at pakke mine æggebakker ind med noget tape, fordi der ikke var nogen elastik. Det er den ugentlige gode oplevelse.

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

 

“Det er dejlig enkelt og gennemsigtigt”

Henover efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Emilie – Indre Nørrebro

22 år og studerer Europæisk Etnologi

Hvordan kom du med i KBHFF?

Det er jo bare det gode rygte der har spredt sig. Der gik vist en uge fra jeg hørte om det til jeg meldte mig ind. Jeg har været med i snart halvandet år, og har været rigtig glad for det.

Hvad driver dit engagement?

Jeg synes det er rigtig dejligt, at det er så enkelt. Der er gennemsigtighed, man kan se hvor alting kommer fra, der er ikke så mange mellem led, og man kan se at det er nogle gode, friske råvarer. Og så er det fordi jeg rigtig gerne vil købe økologisk. Det er tit rimelig dyrt. Dels er det billigere på den her måde, men det er også fordi, jeg slipper for at forholde mig til valget hver gang. Jeg bliver ikke fristet til at købe noget billigere. Sådan er det når man ikke har så mange penge, så vælger man nogle gange de lidt dårligere ting synes jeg.

Hvis du skulle sætte et billede på Fødevarefællesskabet, hvordan ville det så se ud?

Det er lidt en hippie-fællesskabsting. Det er noget vi er sammen om og alle bidrager på forskellige måder. Så det ville være noget med en masse forskellige ting der er bundet sammen til noget der giver mening. Der er så mange forskellige mennesker med: unge og gamle, rige og fattige. Der er rigtig mange, som synes det er fedt.

Det betyder også rigtig meget at der er en god stemning i butikken når man kommer ned.  Det betyder virkelig meget at man føler fællesskabet. Selvfølgelig er der nogen, der driver det mere end andre, men det er ikke sådan at der er nogen, der bestemmer. Det er fedt at man altid kan engagere sig i de forskellige grupper. Selvom jeg ikke er en af dem der engagerer mig allermest, så kan jeg sagtens komme med nogle ideer og sådan. Det synes jeg er rigtig dejligt.

Hvad er det vigtigste princip for dig?

Noget af det vigtigste for mig er at det er sæsonbaseret, og det er samtidig noget af det der er helt særligt ved Fødevarefællesskabet. Man bliver bevidst om hvad vi bør spise lige nu. Jeg er bybarn og ikke specielt bevidst om sådan noget. For eksempel har jeg tænkt, det ville være dejligt hvis der snart kom nogle porrer. Men det kan man jo ikke bare bede om, for de vokser jo ikke hele året, og så der er bare ikke noget at gøre ved det. Det smitter jo også af, så jeg kan huske det når jeg køber ekstra ting i supermarkedet. Så husker jeg, nå ja, nu er det spidskål og så videre.

Vil du fortælle om en god oplevelse?

Det fedeste er, at jeg har mødt så mange forskellige mennesker dernede. Den ene dag står man sammen med en jurist og den næste dag med en studerende. Det har givet mange fede perspektiver på mange aspekter af både økologi og andre ting.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

“Det tætteste jeg kommer på at have en køkkenhave”

Henover efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Ditte fra Østerbroafdelingen

41 år og anlægsgartner

Hvordan kom du med i KBHFF?

Det var nogle veninder der fortalte at man kunne få økologiske grøntsager billigt. Det gjorde mig nysgerrig, da jeg synes at de andre muligheder prismæssigt var lige i overkanten. Så startede jeg på Nørrebro.

Hvad driver dit engagement i KBHFF?

Det er at man får så fantastiske råvarer. Jeg elsker at komme hjem med posen og følge årstiderne. Jeg har boet på landet, hvor man kan finde tingene lokalt. Så det her er det tætteste jeg kommer på selv at have en køkkenhave.

Hvad er det vigtigste princip i KBHFF for dig?

Det er kredsløbet. Kredsløbet mellem dem der avler og os der aftager. I byen aftager vi ting der er handlede og det er vigtigt for mig, at avlere og aftagere kommer så tæt på hinanden som overhovedet muligt. At vi ved hvor vores mad kommer fra. Det handler om at det er lokalt, at jeg kender de intentioner som avlerne har og at jeg deler de intentioner. Jeg ved at de er omhyggelige i forhold til at dyrke på en måde, der er så skånsom for vores jord som muligt.

Vil du fortælle om en god oplevelse du har haft i KBHFF?

For mig er det en god oplevelse at komme ind i KBHFF på Østerbro. Jeg kan dufte bladsellerien og se de der dynger af palmekål og rødløg der ligger og skinner. Der er blåbær og her dufter lidt af smagsprøverne. De oplevelser har jeg mange af. Selvom vi er et par, vil jeg rigtig gerne med ned og hente poser, for at opleve det her. Mængden. Duften. Og alle de mennesker der også kommer og henter.

En anden god oplevelse er at være på vagt. Det er kaotisk, der sker meget, og der er ikke en bestemt måde at gøre tingene på. Men den skabes undervejs, af dem der er der. Det giver mange en skræk i livet, men det lykkedes altid. Det giver en god føling med andre mennesker og man får et godt indtryk af hvem hinanden er. Det kan jeg virkelig godt lide.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

“Vi er alle sammen kunder, medejere og medarbejdere”

I løbet af efteråret laver vi en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen.

Har du lyst til at lave medlemsportrætter kan du finde en interviewguide til inspiration på Faciliteringsgruppens side på KBHFF’s Wikiside. Send det indskrevne interview og et billede af den interviewede til: info@kbhff.dk så bliver det lagt på hjemmesiden og på facebook.

Carsten – Vanløse afdelingen

48 år og konditor

Hvordan kom du med i Københavns Fødevarefællesskab?

Det er lang tid siden nu… Jeg var med ude i Kødbyen til noget fællesspisning med nogle venner, og så begyndte de at snakke om Fødevarefællesskabet. Jeg tænkte, at det lød rigtig godt – ideen om at få lokale grøntsager var rigtig god, så jeg skyndte mig at lægge 100 kroner og melde mig ind. Der gik noget tid hvor jeg ikke hørte noget og så pludselig var det i gang på Nørrebro. Siden da har det været en fast del af mine onsdage.

Hvad driver dit engagement?

Det har skiftet lidt… I starten var det nok meget det der med at få noget lokalt – lokale grøntsager. Også fordi, nu arbejder jeg indenfor branchen og jeg kan se hvordan kantiner og restauranter kan få nogle gode råvarer, som almindelige forbrugere bare ikke kan få. Så det synes jeg ville være ret fedt at gøre noget ved.

Sidenhen er det også meget blevet for det sociale. Altså fordi jeg simpelthen møder nogle inspirerende og søde mennesker. Der er virkelig mange ressourcer i vores forening, man bliver altid inspireret når man snakker med folk. Det er nok også meget det, der driver mig nu.

Hvis du skulle sætte et billede på Fødevarefællesskabet, hvordan ville det så se ud?

Ret kaotisk. Jeg synes det virker som en forening der vokser og hele tiden udvikler sig, men uden at have en forkromet plan. Der er ikke nogen mål og strategier om at om 3 år skal vi være sådan og om 5 år sådan. Det er mere sådan: Her er vi nu og hvordan kan vi blive lidt bedre? Det gør at vi hele tiden udvikler os uden for meget fokus på hvad vi kan og ikke kan. Det er meget dynamisk.

Hvad er det vigtigste princip for dig?

Det er frivilligheden. Det betyder meget for mig at det er drevet af frivilligheden og der er ikke nogen som er mere forpligtede på det end andre. Det er også rigtig svært, fordi hvem har så ansvaret? Men det der med at det er vores alle sammens forening og vi er alle sammen kunder, medejere og medarbejdere og derfor må vi alle sammen hjælpe til så godt vi kan. Det synes jeg er rigtig fedt!

Vil du fortælle om en god oplevelse i Fødevarefællesskabet?

Der er mange. Lige nu er jeg meget involveret i driften. Og der når man er ude i Gladsaxe lageret om onsdagen og landmændene kommer ind og fortæller om deres grøntsager, som de er så glade for: “Du skal lige smage den her æblemost”.  Det er helt fantastisk! Det er meget det møde med avlerne, der giver mig nogle gode oplevelser.

Carsten blev interviewet til Indre Nørrebros 3 års fødselsdags arrangement i Byhaven i Hørsholmsparken, med skønne kager og rabarber lækkerier og vandkaskader der væltede ned fra presenningen.