Bliv klogere på krydderurter

Krydderurter er uundværlige i madlavningen. De giver maden kraft og smag. Hvis du gerne vil blive klogere på krydderurter, så kom til møde 20. februar på Østerbro, hvor KBHFF har inviteret nogle af landets dygtige avlere af krydderurter.

Det er ægteparret Neel Christoffersen og Carsten Søgaard fra Grønholtgård på Glænø, som vil fortælle om kunsten at dyrke krydderurter, så de bliver optimale smagsgivere. De producerer også grøntsager, bl.a. mange slags kål. 

Neel og Carsten optræder i kogebogen Fra jord til Bord, som Arrangementsgruppen på Østerbro har lavet. 

Arrangementet finder sted i Odensegade 6. st. kl. 19 og falder i to dele. Sidste del handler om KBHFf´s stramme økonomi. Connie Brask fra bestyrelsen vil skitsere udfordringerne og lægge op til diskussion om mulige løsninger. 

Tilmelding sker ved at sende mail til estridhaulrich@hotmail.com senest 18.februar.

God jul og godt nytår – vi ses den 2. januar

KBHFF holder lukket mellem jul og nytår. Men husk at bestille årets første pose senest anden juledag, hvis du skal have friske grøntsagsforsyninger, når du går ind i det ny år. Vi starter nemlig op igen 2. januar (med undtagelse af Nørrebro som først åbner 9. januar).

Men inden da, skal der her på kanten af det gamle år lyde en opfordring. Kender du nogen, som vil have glæde af at at være Københavns Fødevarefællesskab, så tag hende eller ham med ned i din lokale afdeling i starten af det ny år for at blive meldt ind. Vi vil altid gerne have nye medlemmer. Og har man ikke mulighed for at lave medlemsarbejde, kan man jo købe støtteposen.

Så tak for i år. Vi glæder os til at ses i det nye.

Grønne Julehilsner fra

Bestyrelsen på vegne af hele KBHFF

Ny kogebog: Fra jord til bord

Et af de smukkeste aspekter af Københavns Fødevarefællesskab er de fabelagtige projekter der bliver søsat som følge af medlemmernes engagement i fødevarefællesskabet.

Et eksempel er det fantastiske nyudgivede inspirationskatalog, “Fra jord til bord”.

“”Fra jord til bord” tager afsæt i glæden ved at være fælles om det gode måltid, hvor hovedingredienserne er økologisk grønt fra avlere i nærområdet. Bogen fandt sit udspring ved de store gryder under talrige fællesmiddage, som de fem forfattere er med til at fremtrylle for medlemmerne af Københavns Fødevarefælleskab på Østerbro. ”Fra jord til bord” byder på en lang række lækre opskrifter og gode råd til, hvordan man får det bedste ud af årstidens grønt både til hverdag og fest.”

Udover sæson-baserede opskrifter indeholder bogen også smukke fotografier af vores yndlingsgrønt og portrætter af fire af KBHFF’s avlere. Bogen er udgivet af Muusmann Forlag.

Collage af billeder fra bogen

Et uddrag af de smukke fotografier i bogen.

Skal bogen stå i dit køkken?

Medlemmer af KBHFF får mulighed for at blive inspireret og bladre igennem bogen i deres afdeling allerede fra onsdag d. 12. december. Derudover kan medlemmer der har betalt kontingent også bestille et eksemplar til levering i afdelingen til den fordelagtige pris af 200 kr.* (vejl. udsalgspris: 249,95). Medlemmer kan bestille bogen i afdelingen eller ved at skrive til kogebog@kbhff.dk.

God læselyst til alle!

Forsiden af Fra Jord til Bord i Fællesskab viser en smuk kurv med grøntsager

En smuk kurv af efterårsgrønt pryder bogens forside

* Prisen er 200 kr. ved bestilling i december. Fra januar koster bogen 250 kr..

Deltager(e) til workshop i forskningsprojekt søges

KBHFF er involveret i COMPASS forskningsprojektet sammen med Københavns Universitet og flere andre partnere. I projektet afholdes der hver 6. måned såkaldte solution labs, hvor man mødes, diskuterer forskellige spørgsmål i sammenhæng med foreningslivet og frivilligt arbejde, og på den måde leverer input til forskerne.

Næste solution lab er lørdag d. 17-11 i Århus, og vi leder efter 1-2 medlemmer der har lyst til at tage med. Det plejer at være hyggelige dage hvor man snakker med interessante mennesker og kan udveksle erfaringer.

Workshoppen foregår fra 10:15-17:30, og man skal være med i hele perioden. Hvis man har lyst, kan man også blive til aftensmad efter afslutningen. Togbillet refunderes.

Læs mere her: https://compass.ku.dk/solution-labs/4.-solution-lab/

Hvis du er interesseret i at deltage og sikker på at du kan være med hele dagen, skriv til bestyrelse@kbhff.dk indtil mandag d. 12-11.

Grønkålstartar og meget andet

Husk at du hver uge kan få gode opskrifter tilpasset indholdet i ugens pose og en masse viden om de forskellige grøntsager der dukker op i din pose.

BAGT RONDINIGRÆSKAR M. PURLØGSSMØR

Denne uge er det Ene Tea Christoffersen der fortæller dig hvordan du laver rugbrødsmad med grønkålstartar, bager dit rondinigræskar eller laver svampesauce til din pasta.

Du finder “Opskrifter & Oplsyning” under menu punktet Opskrifter i hoved menuen – Opskrifter

Ugens Opskrifter & Oplysning

 

Æbler og pærer i permahaven

Så er der atter mulighed for at plukke frugt i permahaven Gulereer ved Hedehusene. Lige nu er der mange æbler, blandt andre Guldborg, Discovery, grønne flaskeæbler og to andre slags flotte røde (én syrlig, én sød), samt en del pærer (Clara Friis og Conference).
KBHFF’s medlemmer er igen velkomne til at komme og plukke. Skriv til info@permahaven.dk, hvis du synes det lyder lækkert og hyggeligt med en selvpluk-dag.
Prisen er cirka ti kr. per pose æbler.

Man kan læse om haven på facebook (Permahaven Gulereer), og på hjemmesiden permahaven.dk

Vi har også plads til ny medlemmer, både almindelige medlemmer og støttemedlemmer, hvis nogen får lyst til selv at få jord under neglene eller bare til at komme ofte og nyde havens frirum.

Hjælp til hjemmesiden

Hvis du har bare en lille smule forstand på WordPress kan Fødevarefællesskabet godt bruge din hjælp.
Der et par hastende småopgaver der skal løses – men på sigt vil der også være et behov for, at du lægger dine timer i at hjælpe med hjemmesiden.
Giv lyd til kommunikationsgruppen på: kommunikation@kbhff.dk

Læs sommerens nyhedsbrev

Læs om fejringen af KBHFF’s 10 års fødselsdag til grøntsagsfestivalen MULD, MAGI og MAD, der løber af staben på søndag d. 26. august i forbindelse med Copenhagen Cooking and Food festival. Tilmeld dig sæsonens sidste lugeture og den traditionsrige høstfest på Birkemosegård d. 6. oktober. Og bliv klogere på opskriftssamarbejdet med de studerende fra Metropol.

Nyhedsbrevet kan læses her:

Københavns Fødevarefællesskabs nyhedsbrev – sommer 2018

Nyhedsbrevet er fælles for hele fødevarefællesskabet og bliver lavet af frivillige fra kommunikationsgruppen. Det sendes ud fire gange om året – én for hver årstid. Hvis nyhedsbrevet ikke er landet i din indbakke, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Vil du være med til at udvikle og udarbejde vores nyhedsbrev? Vi er altid åbne overfor nye medlemmer i kommunikationsgruppen! Skriv til os på kommunikation@kbhff.dk, hvis du vil med til næste møde.