Du kigger i arkivet for Omtale.

KBHFF nomineret til miljøpris

14:35 i Omtale af Andreas Lloyd

Fødevarefællesskabet er blandt de nominerede til Københavns Kommunes Miljøpris for 2011! Miljøprisen tildeles “enkeltpersoner, virksomheder, selskaber, foreninger, institutioner og organisationer, der har gennemført aktiviteter, der har udviklet København i en bæredygtig retning i 2011.”

Miljøpris!

Der er i alt 9 nominerede til prisen, og blandt dem er bl.a. vores gode venner fra DYRK Nørrebro, Prags Have og Bybi. Allesammen seje initiativer, der både gør byen grønnere og mere bæredygtig.

Vinderen af miljøprisen kåres gennem en SMS-afstemning, der løber indtil på onsdag d. 21. december kl. 21.30, Derefter offentliggøres vinderen på kommunens hjemmeside. Man kan stemme på KBHFF ved at sende en SMS med teksten KBH 5 til 1231.

Politiken kunne i gÃ¥r afsløre, at omkring 400 indtil videre har stemt, og at “der er allerede én af kandidaterne der fører markant.” Men Københavns Kommune vil ikke afsløre hvilken kandidat det er…

af mette

Kreative hjerner søges

18:55 i Arrangementer, Omtale af mette

Fødevarefællesskabet tager af og til ud og præsentere vores koncept for den store verden. I den forbindelse vil vi gerne have lavet noget præsentationsmateriale, så den store verden også kan se hvem vi er. Det kunne være banner, flag, balloner, tavler, videoer, ansigtsmalling, t-shirts, flyers kun fantasien sætter grænser og ja, så skal man så lige overveje at det formentlig ofte skal transporteres på cykel.

Så er du kreativ og har du lyst til at lave lidt messedesign til dit Fødevarefællesskab, så skriv til info@kbhff.dk

Søndag d. 25. september skal vi stå på messen VI KAN MERE MED HINANDEN på Christiania. Her er man meget velkommen til at kigge forbi og evt. gi en hånd med. Det er i den grå hal  fra 12-18. Du kan læse mere om arrangementet HER

 

KBHFF i Politiken

11:58 i Omtale af Andreas Lloyd

Sidste søndag var fødevarefællesskabet i Politikens madtillæg med en fin tre-siders reportage med en stribe flotte fotos og en levende stemningsrapport fra en onsdag i butikken på Korsgade, bare hør her:

Det lavloftede lokale dufter svagt af knoldselleri. Langs væggene står kasser med rødbeder og hvidkålshoveder, og til venstre for indgangsdøren troner et bjerg af zittauerløg. Det er her, Nørrebro-afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab holder til hver onsdag.

Høj musik suser ud gennem højtalerne i loftet, og kælderlokalet giver genlyd af snak. Klokken er lidt over to om eftermiddagen, og pakkeholdet er netop mødt ind: 10-12 mennesker, som denne uge afvikler deres månedsvagt ved at putte grøntsager i poser langs det hjemmelavede samlebånd.
(..)
For enden af samlebåndet står en fyr ved navn Ole, som har to elastikker viklet omkring det store grå skæg. På hovedet hviler en stor hue, der minder lidt om dem, man ser hos kosakker eller rastamænd. I dag er det ham, der slæber de færdigpakkede poser om i baglokalet, hvor de står klar til afhentning.

»Jeg er ikke så hurtig, men jeg prøver at finde en rytme«.

KBHFF i KlimaTV

12:53 i Omtale af Andreas Lloyd

Jais fra KlimaTV var forbi nede i butikken i Korsgade en onsdag, og det kom der følgende fine lille video ud af:

Artikel om KBHFF i Samvirke

16:04 i Omtale af Kommunikationsgruppen

Udover at være en fantastisk snevejrsfredag, så er det også i dag at december-nummeret af Samvirke kommer på gaden. Og i dette nummer er af særlig interesse, da der er en flot 4-siders artikel om fødevarefællesskabet med!

samvirke
Billederne til artiklen er taget af KBHFF-medlem Kristian Sæderup!

Hent bladet hos din lokale FDB-brugsforening, læs artiklen på side 68-71 i Samvirkes online bladre-PDF, eller download artiklen direkte som PDF.

København kalder!

12:52 i Omtale af kollektivgruppen

Søde studerende fra Mediehøjskolen har lavet en lille video om fødevarefællesskabet som en del af deres projekt “København Kalder” om fællesskaber i byen:

af admin

Fødevarefællesskabet i medierne

14:06 i Omtale af admin

Sidste uge kom fødevarefællesskabet for første gang for alvor i medierne – i bÃ¥de avis, tv og radio – i anledning af, at vi har været i gang pÃ¥ Nørrebro i et Ã¥r.

Torsdag havde MetroXpress en side med to artikler om fødevarefællesskabet. Den ene artikel var en reportage fra åbningstiden om onsdagen, mens den anden fokuserede på de mere overordnede samfundsmæssige tendenser, som fødevarefællesskabet kan ses som udtryk for.

Samme dag blev vi kontaktet af både de regionale nyheder på P4 og TV2 Lorry, der ville følge op på artiklerne i MetroXpress.

P4 lavede et kort indslag i deres nyhedsoversigt.

Og TV2 Lorry lavede et to-minutters indslag, som fungerede som fin reklame for fødevarefællesskabet.

UPDATE: UPDATE:
TV2 Lorry har bedt os om at fjerne videoen. Se indslaget pÃ¥ TV2 Lorry’s hjemmeside i stedet.