
Den koreanske botaniker, Woo Jang-choon (1898-1959) levede store dele af sit liv i Japan, hvor hans slægtsnavn (Woo) blev udtalt “U”. Han arbejdede med planteforædling. Han fandt frem til det indbyrdes slægtskab mellem planter af arten Brassica – dem, vi herhjemme kender som kÃ¥l, sennep og roer. I begyndelsen var en mængde »urkÃ¥lsorter«, der efterhÃ¥nden blev til tre distinkte arter: Brassica oleracea, Brassica rapa og Brassica nigra. Men pÃ¥ grund af deres indbyrdes slægtskab, kan de krydses, og derved fremkommer tre nye arter, der har nogle af forældrenes egenskaber. Woo Jang-choons opdagelse kaldes populært »U’s trekant«, og det er den, der er afbildet ovenfor.
Ugens pose rammer bundlinien i »U’s trekant«: Her er Brassica oleracea i form af grønkÃ¥l – og her er Brassica napus i form af kÃ¥lrabi. Begge fortrinlige vintergrøntsager, der ud over at smage fantastisk, er sprængfyldt med vitaminer og mineraler. GrønkÃ¥len er det dybgrønne indslag, den kan trække hvidløg, flæsk, fløde og løg – hvor er det i grunden længe siden man har smag den klassiske grønkÃ¥lssuppe kogt pÃ¥ flæsk, med grønkÃ¥l, gulerødder, kartofler og byggryn, serveret med skiver af det kolde, kogte flæsk, rigeligt sennep, rugbrød, øl og snaps …. KÃ¥lrabien kan bages, koges, friteres, pureres og steges – og den gÃ¥r fint i spænd med smør og fløde, og kan sagtens spændes op mod syren fra en citron eller krydres med ingefær.
UGENS POSE
1 kg. Kartofler, Sava (Birkemosegård)
1 stk. Selleri (Birkemosegård)
1 kg. Porre (Birkemosegård)
1 kg. Jordskokker (Rønnely)
1 stk. Kålrabi (Rønnely)
1 kg. Pastinakker (Rønnely)
1 ps. Grønkål (Kiselgården)
BESTILLINGER
Nørrebro 194 / 15
Amager PB 79 / 9
Amager BV 9 / 2
Vesterbro 117 / 11
Nordvest 22 / 8
Vanløse 41 / 8
Frederiksberg 57 / 5
Østerbro 85 / 7
Indre By 27 / 4
Ydre Nørrebro 46 / 0
Total 677 / 69
FISKEBILEN I KORSGADE
Johnny kommer med fiskebilen på onsdag. Han holder i Korsgade mellem klokken 17 og 19. Denne gang er der blandt andet den fine sæsonvare torskerogn til yderst favorabel pris. Det er andensorteringsrogn – de kan være »punkterede« af kniven eller bare for store, men er ellers udmærkede. Pak »bukserne« i stanniol, damp dem og server med en god, hjemmerørt remoulade. Bestil senest mandag den 16. klokken 22.30 – og vær som sædvanlig opmærksom på at det er hele fisk, medmindre andet er nævnt.