Du kigger i arkivet for Vesterbro.

af Sofie

og vinderne er….

13:54 i Vesterbro af Sofie

Den smukkeste kageBas og Sofie. De glade vindere af prisen for henholdsvis den smukkeste og den mest velsmagende kageDen mest velsmagende kage

Butiksgruppen på Vesterbro takker for en hyggelig fødselsdags-eftermiddag på Vesterbro. Der blev hygget med hvid glögg, varm kakao og lækre kager. Prisen for smukkeste kage gik til Dennis, for en meget kreativt udformet kbhff logo-kage (tv.), mens Sofies patinakkage løb med prisen for den mest velsmagende kage (th.). Se opskrift på patinakkagen her.

af Sofie

KBHFF Vesterbro 1 års fødselsdag d. 1. februar

10:37 i Arrangementer, Vesterbro af Sofie

KBHFF Vesterbro 1 år!

Hurraaa!!

Den 2. februar 2011 åbnede KBHFF Vesterbro dørene op for økogrønt på Vesterbro. Mange grøntsager er blevet delt ud det forgangne år, og det skal fejres!

Den 1. februar kl 17 inviterer vi til fødselsdagshygge i butikken. Vi byder på en kop varmt og lækkert og håber, folk vil tage en kage med til vores storstilede kagekonkurrence. Der er præmier til flotteste og lækreste kage.

Som enhver anden 1-årig tillader vi os at ønske os noget på vores fødselsdag. Hvis I ligger inde med noget af følgende, vil vi blive meget glade for: 

Kopper (til kaffe og te i butikken)

Trækasse der kan aflåses, ca 80x60x60 cm (til opbevaring af vores ting i kælderen)

Hængelås til kassen

Termokander

Pengekasser

Plastik rullekasser med låg.

Stof til syning af (funky) genbrugsposer

 

Tag din bedste øko-ven eller nabo med under armen. Vi ses!


af Sofie

KBHff Vesterbro har fået ny adresse!

15:04 i Vesterbro af Sofie

Da vores fast base på Oehlenschlægersgade Skole skal renoveres i kommende tid, er vi meget glade for, at vi har fået mulighed for at være på Børneuniversitet, Valdermarsgade 14 imens. Tak til alle der har været med på lokale-jagt!

Altså på onsdag d. 21. december skal du møde op på den nye adresse for at tage din vagt og afhente ugens grønne godter.

Vi ses på Børneuniversitet, Valdemarsgade 14, Kbh V

 

Glædelig Jul & Godt Nytår!

Butiksgruppen på Vesterbro

 

af Sofie

Julehygge i KBHFF Vesterbro onsdag d.7. december kl.17-19

19:12 i Arrangementer, Vesterbro af Sofie

Vi julehygger på Oehlenschlægergade skole onsdag d.7 december med glögg, hjemmelavede æbleskiver med æblekompot, og papirklip.

Medbring et stearinlys + pynt og lav din egen juledekoration. Vi står for gran og ler.

Vi får desuden besøg af Johan Nielsen, som kommer og fortæller lidt om dyrkningen af økologiske juletræer, og det bliver muligt at købe dit eget økologiske juletræ.

Vores huspianist vil give et enkelt julenummer på keyboard.

Vi ses på onsdag

Julehilsner fra butiksgruppen på Vesterbro

af Sofie

KBHFF Vesterbro inviterer til første afdelingsmøde onsdag d.9 marts

11:15 i Vesterbro af Sofie

KBHFF Vesterbro opfordrer alle medlemmer på Vesterbro til at deltage i afdelingsmøde onsdag d.9. marts kl.19.30 i vores lokaler på Oehlenschlægergade skole. 

Kom og vær med, når KBHFF Vesterbro samler hele flokken. Vesterbroerne hungrer efter økogrønt, og vi er nu oppe på 130 medlemmer. I løbet af den første måned er antallet af medlemmer steget stødt, og det er vigtigt, at vi alle hjælper hinanden med at løfte opgaverne i butikken og præge udviklingen, så vi følger den flyvende start.

På mødet skal vi bl.a. have vedtaget afdelingens vedtægter, og have valgt afdelingsrepræsentanter til de forskellige arbejdsgrupper i KBHFF. Der vil derefter være hygge med kaffe og kage over en fælles snak om vores ønsker for fremtiden i KBHFF Vesterbro.  Kom og vær med til at sætte kursen for vores fantastiske økofællesskab.

Har du lyst til at bage kage til mødet, så skrive dig på vores vagtplan

PÃ¥ gensyn, KBHFF Vesterbro

Bemærk: Fra kl.18.30-19.30 vil der være introduktionsmøde for nye medlemmer, hvor der vil blive givet en introduktion til KBHFF, dens organisering, wikien, vagtplanen osv. 

 

af Sofie

Succesfuld åbning af KBHFF-Vesterbro

18:03 i Vesterbro af Sofie

Hygge i loungen på Oehlenschlægergade skole

Mange glade Vesterbro-folk mødte i går op til åbning af KBHFF’s nye afdeling på Oehlenschlægergade skole, hvor der blev hygget med chai og lækre smagsprøver.

60 poser blev bestilt, og KBHFF fik 43 nye medlemmer.

Vesterbrogruppen takker for en fantastisk eftermiddag, og vi glæder os allerede til næste onsdag! 

af Sofie

KBHFF VESTERBRO NU!

19:46 i Vesterbro af Sofie

Så er det på onsdag det sker! KBHFF Vesterbro åbner for indmelding og/eller bestilling af ugens pose:

ONSDAG DEN 2. FEBRUAR KL 17-19 på Oehlenschlægergade Skole (nr. 57)

Der vil selvfølgelig også være smagsprøver, info og almindelig KBHFF-onsdags-øko-hygge. Der går også rygter om noget varm chai. Og pose-show. Og så kan man selvfølgelig hilse på grøntsagsdyrene, som også har meldt deres ankomst.

Spred ordet!

af Sofie

Opstartsmøde KBHFF Vesterbro 6. jan. kl 19

12:38 i Vesterbro af Sofie

Vi holder opstartsmøde om KBHFF Vesterbro torsdag den 6. januar kl. 19.00. Det sker på Oehlenschlægergade Skole og du er meget velkommen! Vi starter mødet med at spise sammen (suppe + brød), herefter fordeler vi arbejdsopgaverne mellem de forskellige arbejdsgrupper. Hvis du vil være med i en af arbejdsgrupperne, kan du allerede nu skrive dig på her. Og kommer du til mødet 6. januar, så send gerne en mail til vesterbro@kbhff.dk, så vi ved, hvor meget suppe vi skal lave.

Kom glad og spred allerede nu det gode budskab til dine grøntsagshungrende venner på Vesterbro! Vi satser på at kunne slå dørene op for folket onsdag den 2. februar.