Du kigger i arkivet for sava.

af admin

Uge 41′s grøntsagspose

22:56 i Ugens pose af admin

Nogen gange kan det godt føles lidt som om, at vi afslører en overraskelse før den er blevet pakket op ved at skrive hvad denne uges grøntsagspose indholder allerede nu.

Men indtil videre er der ingen, der har brokket sig over at have lidt længere tid til at overveje mulighederne for brug af hokaido og danske hvidløg…

I denne uge rummer posen så:

2 kg kartofler af sorten Sava, Kiselgården
2 kg gulerødder, Kiselgården,
1 stk Hokaido, Kiselgården,
1 stk Rødkål, Kiselgården,
1 stk Knoldselleri, Kiselgården,
1 kg blandede løg, Kiselgården,
1 kg danske hvidløg,
1 kg æbler, Birkemosegård,
1 bdt persille, Bredbladet, Kiselgården,

Hele tjavsen er biodynamisk, lige med undtagelse af hvidløgene som ‘blot’ er økologiske. Altsammen samlet i een grøntsagspose til blot 100 kr. Det er vanlig høj standard, sÃ¥ I kan godt glæde jer…

UPDATE: KBHFF-medlem har taget dette billede, der illustrerer hvordan posens indhold ser ud:

Die Grünes!

Die Grünes!

af admin

Uge 39′s grøntsagspose

09:50 i Ugens pose af admin

Der er mange uventede udfordringer ved at starte et fødevarefællesskab, hvor mange mennesker skal lære at arbejde sammen, kommunikere indbyrdes og opbygge nogle processer, der er synlige og forståelige for alle.

Det har betydet, at der har været tidspunkter i åbningstiden, hvor der har været mere eller mindre kaotiske tilstande, og KBHFF måske ikke har fremstået særlig tjekket. Det er vi meget bevidste om, og det er bestemt ikke det indtryk vi ønsker at man får når man kommer ned i fødevarefællesskabet.

Målet er, at det skal være en hyggelig, personlig, imødekommende og positiv oplevelse at komme i fødevarefællesskabet. Det skal netop ikke være så fortravlet, forvirret og upersonligt som at gå i et supermarked.

Det arbejder vi meget på, og på onsdag vil vi diske op med kaffe og the i åbningstiden og gøre det muligt for medlemmerne at møde hinanden, hygge og få svar på deres spørgsmål under rolige og hyggelige omstændigheder.

Et andet tegn på, at vi langsomt er ved at få bedre styr på vores processer, kan vi allerede i dag mandag fortælle, hvad indholdet af denne uges grøntsagspose bliver:

1 kg Kartofler af sorten Sava
1 kg Pastinak
2 kg Gulerødder
1 kg Porrer
1 stk Hokkaido
1/2 stok Grønkål
1 bundt Bredbladet persille
1 stk Toscansk palmekål

Dette er indholdet af en “lille kasse” til 100 kr. En “stor kasse” til 200 er dobbelt-op pÃ¥ det hele. I denne uge er alle fødevarerne fra KiselgÃ¥rden, og dermed er indholdet 100 % biodynamisk. Med i posen vil der være en lille slip med opskrifter og information om grøntsagerne, sÃ¥ alle kan lære lidt om hvad man kan bruge grønkÃ¥l og toscansk palmekÃ¥l til.

Hvis du endnu ikke er medlem, men synes at dette lyder godt, så kan du melde ind dig i fødevarefællesskabet her. Du kan også bare komme ned i butikken på onsdag mellem 16 og 19 og møde os, melde dig ind og købe lidt grøntsager i løssalg.

Vi glæder os til at se dig!