Producenter

Københavns Fødevarefællesskab får leveret grøntsager fra en række forskellige økologiske producenter på Sjælland. Herunder kan du se hvor gårdene ligger, og læse lidt mere om, hvem der står bag de grøntsager, vi får i butikken hver uge.


Vis KBHFF’s producenter pÃ¥ et større kort

Kiselgården
Kiselgården er et 34 ha stort biodynamisk landbrug i Ugerløse på Midtsjælland. Gården har eksisteret siden 1986, og drives af Lis og Eigil Rasmussen og deres søn Ask. Gården har en stor grønsagsproduktion, hvoraf gulerødderne blandt andet er meget populære. Kiselgården rummer desuden 4 drivhuse på i alt 3000 m2, hvor Lis og Eigil har en stor produktion af krydderurter, udplantningsplanter og potteplanter.

Birkemosegaard
Birkemosegaard har været en biodynamisk og økologisk drevet gård siden 1968. Gården er en slægtsgård beliggende på Sjællands Odde, og har været i familien Andersens hænder siden 1898. I dag drives gården af Jesper Andersen og Kalatrong Apairatana (Kung) sammen med 3 medhjælpere. Gården ligger i et område med mange økologiske landmænd, hvilket giver gode økologiske vækstbetingelser for både dyr og afgrøder. Birkemosegaard dyrker blandt andet korn til bageriet Aurion, samt grøntsager og frugt.
Det store dyrehold, som leverer gødning til Birkemosegårds marker, leverer desuden kød til den velbesøgte gårdbutik og nogle fremragende spegepølser.

Assers Mølle
Assers Mølle ved Lejre er en en økologisk frugt- og bærplantage, der drives af Eva og Hans Sønderstrup-Andersen. Gården, som de overtog i 2007, er en fredet bygning, som tidligere tilhørte den 900 år gamle og nu nedlagte vandmølle, Assers Mølle. På plantagen dyrkes en lang række æblesorter og forskellige slags bær, herunder jordbær, stikkelsbær, blåbær, og ribs. I tillæg til plantagen driver Eva og Hans også en økologisk hestepension.

Nygården Økogrønt
Nygården er et mindre økologisk landbrug og frilandsgartneri i Dianalund på Sydvestsjælland. Gården har været økologisk drevet siden 1986. Hos Nygården er avler, sælger og leverandør en og samme person, hvilket giver en direkte kontakt til alle leddene i produktionen.

Bakkegården
Bakkegården er en ældre 4 længet gård i rigtig Morten Koch-stil, der ligger i Gyrstinge, tæt på Ringsted. Den ældste del af gården er fra 1775. Gården drives af Heidi og Søren, der bor på gårdet sammen med deres 3 børn. På gården dyrker de kartofler, jordbær, hindbær, ærter, løg, majs, tomater, agurk, peberfrugter samt forskellige kornsorter og specialfrø til såsæd og brød. Alt sammen økologisk, naturligvis. Gården tilbyder selvpluk af jordbær, Hindbær og majs.

Nielsen & Nielsen
Nielsen & Nielsen har fornavnene Jytte og Inger og har siden 2003 drevet et lille økologisk krydderurte-gartneri ved Skafterup pÃ¥ Sydsjælland. Som ægte krydder-nørder dyrker Jytte og Inger ikke blot de klassiske krydderurter, men ogsÃ¥ “glemte” krydderurter samt nyheder fra urternes verden. Særlig interesse er der dog for chili- og mynte-sorter, som de har et stort udvalg af. Alle urter dyrkes pÃ¥ friland i den sydsjællandske muld og passes og plejes med hÃ¥ndkraft. Sarte planter tilbringer vinteren i drivhus, dog uden kunstigt lys eller varme. Se et interview med Jytte Nielsen her.