Posen uge 32 2017

Ugens pose byder på en masse bladgrønt, der har nydt af de seneste uges sommerskyl i det uendelige.
De smager allerbedst friske, så kast dig ud i at lave din egen sqush spaghetti, der kan anrettes på bedste italienske vis med friske tomater fra Bakkegården, masser af olivenolie, endnu mere parmesan og med den eksotiske lilla basilikum på toppen.

Squashsuppe med mandler og gratinerede ostebrød
15 min. + kogetid
Til 4 personer
INGREDIENSER
  • 1 løg
  • 500 g squash
  • 250 g kartofler
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 liter bouillon
  • 50 g mandler
  • 1 potte frisk basilikum
  • salt og peber
Ostebrød:
  • 4 skiver surdejsbrød
  • 100 g blød gedeost
FREMGANGSMÅDE
Hak løget. Skær squashen i grove tern. Skræl kartoflerne, og skær i små tern.
Varm olien i en gryde, og svits løg, presset hvidløg, squash og kartofler ca. 5 min. Tilsæt bouillon, og lad grøntsagerne simre under låg ca. 15 min., til squash og kartofler er helt møre.
Kom mandlerne og halvdelen af basilikummen i suppen, og blend suppen blank. Smag suppen til med salt og peber.
Fordel gedeost på brødene, og grill dem i ovnen ca. 3 min., til osten er smeltet. Top suppen med resten af basilikummen, og servér med ostebrød.
Tip! Ikke så vild med ost? Dryp i stedet brødene med olivenolie, og gnid dem med lidt hvidløg, inden de grilles sprøde.

og endnu mere inspiration på middage med squash i centrum er der på BoBedre
Sommerhilsener og velbekommen,
fra Roland og Kristina
Indkøbsgruppen

Løssalg

Løg, Birkemosegaard (bio), løssalgspris: 14 kr / bdt
Appelsinmynte, Grøntholtgaard (øko), løssalgspris: 14 kr / bdt
Kirsebær, Kysøko (øko), løssalgspris: 110 kr / kg

Ugens poser / Ekstra poser

Grøntposen
Amager 32 / 3
Sydhavnen 5 / 0
Valby / 0
Vesterbro 19 / 6
Frederiksberg 8 / 2
Vanløse 19 / 6
Østerbro 19 / 1
Nørrebro 20 / 0
Ydre Nørrebro 9 / 1
Nordvest 16 / 4
I alt 147 / 23

Frugtposen
Amager 22 / 0
Sydhavnen 3 / 1
Valby / 0
Vesterbro 12 / 0
Frederiksberg 5 / 0
Vanløse 7 / 3
Østerbro 10 / 0
Nørrebro 11 / 0
Ydre Nørrebro 5 / 0
Nordvest 10 / 2
I alt 85 / 6

Kirsten b kommenterede
Kl. 13:29 d. 6. august 2017

Kunne vi kke få nogle flere grønne salater istedet for bladbeder igen. Det har der været 3 gange indenfor 4 uger

Roland kommenterede
Kl. 10:19 d. 7. august 2017

Hej Kirsten, til næste uge regner vi med at bestille fra Svanholm og så vil vi formentlig også købe grønt igen. I denne uge købte vi fra Grønholtgård, Birkemosegård og Bakkegården som desværre ikke har salat.
Tak for beskeden, vi er glade for feedback!

Janne kommenterede
Kl. 19:33 d. 10. august 2017

Hej. Jeg har modtaget min første pose – dejligt😋. Men jeg synes der er meget plastikspild, er det nødvendigt?

Roland kommenterede
Kl. 20:30 d. 10. august 2017

Hej Janne, jeg formoder at du referer til basilikum og bladbeder fra denne uge. Der er desværre delte holdninger i foreningen om det. Mange synes at de mere “sårbare” grøntsager ikke skal blandes med kartofler og rodfrugter i posen. Det betyder at der vil være plastik en gang imellem så længe vi bruger nuværende posesystem. Jeg er dog også opmærksom på det og håber at vi på et tidspunkt kan skifte til et system hvor man selv pakker sin pose.
Hvis du går op i kampen mod plastik, så mener jeg at distributionsgruppen er det rigtige sted at engagere sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indhold

1 stk. Sommerkål, Grøntholtgaard (øko), løssalgspris: 14 kr / stk.
1 bdt Lilla Basilikum, Grøntholtgaard (øko), løssalgspris: 14 kr / bdt
3 stk Squash, Grøntholtgaard (øko), løssalgspris: 14 kr / 3 stk
1 kg Nye kartofler, Birkemosegaard (bio), løssalgspris: 14 kr / kg
1 bdt Bladbeder, 400g, Birkemosegaard (bio), løssalgspris: 21 kr / bdt
0,4 kg Tomater, Bakkegården (øko), løssalgspris: 62 kr / kg

Frugtposen:
1 bk Solbær, 250g, Kysøko (øko), løssalgspris: 31 kr / bk
1 bk Ribs, 150g, Kysøko (øko), løssalgspris: 19 kr / bk

Med forbehold for ændringer