GLASKÅL
Selve glaskålen er den opsvulmede, nederste del af stængelen, og det er den, man oftest spiser. Hvis de stadig sidder på, kan kålbladene spises på samme måde som grønkål. Glaskålens nærmeste slægtninge er grønkålen og palmekålen. Det er en gammel kålsort: Glaskålen bliver nævnt af Plinius den Ældre i det 1. århundrede i vor tidsregning som en "korintisk kål".
Glaskål smager mildt, som en mellemting mellem blomkål og majroe. I dag er glaskålen meget populær i centraleuropa, Tyskland og Indien. De almindeligste måder at anvende glaskålen på er i rå og revet form, hvor den kan bruges i salater, eventuelt som del af en coleslaw. Glaskål kan også serveres letkogt eller steges forsigtigt, så den stadig er sprød. Inderne anvender hele planten i karryretter.
Glaskål indeholder, som andre kålplanter, fibre, vitaminer og mineraler. Glaskål har desuden et højt indhold af isothiocyanater, som man mener hæmmer kræft.
Gartneriet på Svanholm Gods