Forårets komme betyder også opstart af vores lugeture hos Birkemosegaard, der ligger i naturskønne omgivelser på Sjællands Odde.
Vores altid populære lugeture er din mulighed for at få et indblik i, hvor vores lækre grøntsager kommer fra. Det er altid en hyggelig dag i godt selskab med andre medlemmer af KBHFF.
Vi har en bytteaftale med Birkemosegaard. De kører grønsager ud til 3 afdelinger 51 uger om året, og vi kommer op og luger henover foråret og sommeren. Så det er vigtigt at vi er en god flok hver gang, for at regnskabet går lige op.
Alle medlemmer er meget velkomne, uanset hvor mange eller få gange man er med. Men vi tager derop for at arbejde, så der er desværre ikke mulighed for at tage børn med.
Når vi ankommer, starter vi med kaffe, te og morgenbrød og taler om dagens opgaver. Birkemosegård står for forplejningen, så du behøver ikke at medbringe noget selv.
Der plejer også at være tid til at handle i Birkemosegaards skønne gårdbutik. Udover friske grøntsager fra egen avl, sælger de også mange andre lækre varer.
Hvis man luger 5 gange, eller mere, svarer det til et års vagter i KBHFF.
En typisk lugetur
8.00: Afgang fra København
9.30: Ankomst til Birkemosegård, kaffe, te og morgenbrød
10.00: Lugning
13.00: Frokost
13.30: Lugning
16.30: Kaffe, te og kage
17.30: Retur til Kbh
19.00: ankomst Kbh
Se datoer og tilmeld dig her
Hold øje med tilmeldingssarket. Eventuelle ændringer eller nye datoer vil blive meldt ud der.
Image: Lugetur.png
Tilmelding til lugeturene
- 2023-05-12, 08:53
-
- Københavns Fødevarefællesskab