Københavns Fødevarefællesskab holder lukket onsdag den 25. december og onsdag den 1. januar. Så i morgen er sidste chance for at købe grønt til julen! Hvis du ikke har fået bestilt en pose til i morgen, er der 19 løssalgsposer fordelt på de forskellige afdelinger. Så hvis du vil sikre dig en af dem, skal du nok møde tidligt op i din afdeling i morgen. Udover løssalgsposer, er der også grønkål, porre og æbler i løssalg, og så har vi også vores lækre tørvarer, der snildt kan bruges som en flot gave.