Det Bæredygtige Forsamlingshus inviterer til Grønne Dage, hvor vi skal smage, opleve, lære og spise
Hurtigt overblik over programmet for 1. september: (uddybende program herunder)
14:00-16:30 - Mad, mikrogrønt og bålhygge med Frederiksberg Gymnasium
14:00-16:00 - Bedsteforældrenes Klima Aktionsgruppe serverer gammeldags æblekage
14:00-16:00 - Åbent kunstlaboratorium hos AVAL
14:00-20:00 - Udstilling: FRUGT, diverse kunstnere
15:30-15:40 - Rasmus Holme, formand for Klima-, plan- og boligudvalget, åbner Grønne Dage
15:30-18:00 - Udstilling: Det der bliver
16:00-18:00 - Syltning- og fermenteringsworkshop med Københavns Fødevarefællesskab (billet kræves)
17:00-18:00 - Stop Spild Lokalt uddeler overskudsmadvarer (gebyr: 35,-).
18:30-21:00 - Fællesspisning med mad fra de skønne kokke fra FAR. Vi sælger kolde drikkevarer, så kom og mærk sensommerstemningen i Fælleshaven. (Billet kræves)
Uddybende program:
Vi får besøg af Frederiksberg Gymnasiums Klimaudvalg, der laver mad over bål, giver smagsprøver på hjemmelavet cider og mjød, poder spisesvampe og mikrogrønt. Der vil være live musik og grøn stemning undervejs.
Bedsteforældrenes Klima Aktionsgruppe serverer hjemmelavet æblekage og giver indsigt i deres arbejde - måske du har lyst til at være med?
AVAL holder åbent laboratorium. Her kan du afprøve opskrifter med bæredygtige kunstmaterialer. Du kan også bare kigge forbi, få en kop kaffe, te eller saft og se, hvad vi laver.
En gruppe kunstnere forankret i AVAL laver udstillingen Frugt. Udstillingen samler værker, der arbejder med natur som både materiale og medskaber- ikke kun som motiv, men som aktivt stof, der afsmitter, nedbryder, bærer og forandrer, og som indgår i kredsløb, der også rummer det forarbejdede og det menneskeskabte.
Der er åbning og fernisering allerede torsdag d. 27. august kl. 16:00-19:00
Udvalgsformand for Klima-, plan-, og boligudvalget, Rasmus Holme, kommer og åbner Grønne Dage med en tale og der vil efterfølgende være mulighed for en snak.
Københavns Fødevarefællesskab disker op med en sylte- og fermenteringsworkshop. Lær at fermentere og sylte overskudsgrøntsager som kål, løg, agurker og rødbeder. Du får praktisk erfaring, inspiration og konkrete tips til at reducere madspild derhjemme. (Billet kræves)
Udstilling om affaldets skjulte liv - Det der bliver
Hvilke spor sætter vi i verden - gennem de ting, vi bruger, og de handlinger, vi tager?
I et hus fyldt med hverdagens efterladenskaber bliver almindelige genstande til fortællinger om mennesker og vaner. Udstillingen aktiverer dine sanser og inviterer dig til at reflektere over de spor, du selv efterlader - og måske sætte et nyt, mere bevidst aftryk.
Bygning 11, vej 8.
Stop Spild Lokalt uddeler overskudsmadvarer kl. 17 ved indgang 6.
Fællesmiddag
Dagen afsluttes med en lækker fællesmiddag med de bedste råvarer i sæson lavet og fremtryllet af de gode folk fra FAR. Middagen afholdes i Frederiksberg Fælleshave. (Billet kræves)
OBS: Drikkevarer købes separat på stedet. Det er ikke tilladt at medbringe egne dikkevarer. Køb refunderes ikke ved afbud.
Billet til fermenterings arrangement
Billet til middag med kokkene fra FAR