Fotografi af en økologisk gård som vi besøgte i Baskerlandet.
Kom med til en aften, hvor vi deler inspiration fra Baskerlandet, erfaringsudveksler og spiser sammen i flotte grønne omgivelser. Medlemsmødet finder sted i Det Bæredygtige Forsamlingshus på Frederiksberg, hvor vores Frederiksberg afdeling også bor.
Program
Vi får dugfriske perspektiver fra den progressive kooperative bevægelse i Baskerlandet, præsenteret af en gruppe medlemmer, der netop er vendt hjem fra studietur. I kan se frem til at høre om regenerative vinbønder, kooperative møbelfabrikanter og baskiske kulturhuse – og deres fælles arbejde for at skabe en transformativ socialøkonomi.
Vi skal også møde Martine fra Kooperativt København-medlem Københavns Fødevarefællesskab. Martine vil fortælle om Københavns Fødevarefællesskab og drage referencer og reflektere over KBHFF organisation med inspiration i de fantastiske personer og steder vi oplevede på studieturen til Baskerlandet.
Efter præsentationerne vil der være mulighed for erfaringsudveksling med andre i Kooperativt København og lære nye og gamle medlemmer at kende.
Som medlem af Københavns Fødevarefællesskab er du automatisk også medlem af Kooperativt København, det store netværk af kooperative organisationer i hovedstadsområdet.
Tilmeld jer medlemsmødet og fællesspisning her
Dato: Tirsdag d. 12. maj
Tid: 16.00-18.30 efterfulgt af fællesspisning kl.18.30-20.00
Sted: Det Bæredygtige Forsamlingshus
Vej 10 indgang 6, Hospitalshaven - 2000 Frederiksberg
Fællesspisning: Vegansk gryderet (egenbetaling 150kr.)