For syv år siden lancerede KBHFF en forretningsplan med det formål at øge salget og tilslutningen til foreningen. Men hvordan gik det med planen og hvad kan vi lære af den. Vi prøver at kigge tilbage for at se, hvad vi kan lære af processen den gang og det idékatalog, det mundede ud i?

Ved generalforsamlingen i 2017 blev det besluttet at udarbejde en forretningsplan for foreningen. Formålet var at vende udviklingen med det stagnerende salg og tilslutning fra frivillige. En arbejdsgruppe af dedikerede medlemmer blev nedsat og arbejdede fra maj til november 2017 med denne. Det mundede ud i et dokument på 37 sider med en række forslag. Planen blev præsenteret for ved en ekstraordinær generalforsamling i november 2017 og forslagene blev vedtaget, som noget foreningen ville arbejde henimod. En hjørnesten i planen var udviklingen af et nyt IT-system, som udgjorde en stor investering fra foreningens side og krævede mange frivillig-timer.

På vort møde her syv år senere, vil vi prøve at evaluere den og se på hvilke barrierer der er i vejen, når en forening forsøger at udvikle sig.

Derudover vil vi få et overblik over, hvilke ideér som blev konkretiseret og hvilke ikke blev, hvilken effekt det havde, og hvor relevant dokumentet er i dag her syv år senere.
Til stede vil være tre af folkene bag planen og medlemmer af den nuværende bestyrelse.

Læs forretningsplanen her fra 2017 her

Tid, sted og tilmelding

Arrangementet afholdes i vores afdeling på Frederiksberg i Det Bæredygtige Forsamlingshus Stockflethsvej 2, 2000 Frederiksberg 5. marts fra 19.00 - 21.00.

Du tilmelder dig arrangementet her

Alle  medlemmer med interesse for foreningens udvikling er meget velkommen.