For et par år siden stoppede Brinkholm, vores melleverandør gennem mange år, og vi måtte finde en ny, hvis vi fortsat ville føre mel. Jeg kunne huske at have købt mel fra Østagergård engang jeg selv boede på Vestsjælland og at det vist var ret godt. Som tørvareindkøber, ringede jeg derfor til dem og hørte, om de ville levere til Københavns Fødevarefælleskab. Det ville de gerne, og vi fik hurtigt leveringen op at køre.

Østagergård ligger ved Jystrup mellem Ringsted og Lejre og er et sted, hvor mange gode initiativer finder sammen. For ud over at være et landbrug, er det også et uddannelses,- beskæftigelses- og botilbud for sårbare folk, hvor de indgår i driften på gården og i mølleriet.

At mit rugbrød blev lige et nøk bedre, da vi begyndte at få mel fra dem, var tydeligt. For ud over at være et sted med stor hjertevarme og dedikation over for deres elever og ansatte, fremstiller de mel af exceptionelt høj kvalitet, hvilket de også ligger meget stolthed i.

Derfor glædede jeg mig også til, at vi skulle på besøg og høre mere om deres historie. Ved ankomst blev vi budt på boller og kaffe, hvorefter Marianne Hvid, som har stiftet stedet og er ansvarlig mølleriet, viste os rundt og fortalte.

Landbruget er biodynamisk certificeret, og de dyrker selv størstedelen af kornet til deres mølleri. Foruden afgrøderne har de 100 kvæg samt et mindre antal heste og geder. Dertil har de gartneri, snedkeri, cykelværksted og er i gang med et forsøg med aquaponi i samarbejde med DTU. Endelig har de et bageri i Lejre, arrangerer en månedlig fællesfrokost for byens beboere og udfører naturpleje gennem græsning i Lejre og Køge.

Alle disse aktiviteter tjener som uddannelse og beskæftigelse for sårbare unge og voksne, som har brug for støtte i deres personlige, sociale og faglige udvikling.

Det centrale er, at de er en del af produktionen og således indgår i en større sammenhæng i et trygt fællesskab. På den måde bidrager alle med et meningsfuldt arbejde, der rækker ud i verden og giver stolthed og selvværd. Dette er en grundtanke, Marianne flere gange vender tilbage til.

Hun og hendes mand, Carsten, startede stedet tilbage i 1989. De er begge uddannede lærere og købte egentlig gården som et fritidslandbrug få år forinden. Gennem deres profession oplevede de, at der ikke blev taget ordentlig hånd om unge, som havde brug for ekstra støtte, så de begyndte at tage folk ind i deres hjem, hvor de kunne indgå i arbejdet på gården. Siden er det vokset, så de nu har 70 elever og folk i beskæftigelsestilbud og dertil personale til at varetage stedets tilbud. Mens vi bliver vist rundt, mærker vi en dedikation og drivkraft, som ikke virker til at være blevet mindre gennem de 35 år, skolen har været der.

Efter rundvisning møder vi Carsten til frokost, og han fortæller, at han ud over at være forstander, stadig har tid til at være landmand – især når høsten skal i hus, hvor han så kører mejetærsker. Han spørger også ind til, hvilke produkter vi efterspørger, hvis der nu skulle være nogle nye idéer at hente. Man har indtryk af, at denne udadvendthed er meget repræsentativ for stedet og medvirker til den konstante udvikling, der præger stedet.

Da jeg spørger, hvem de ellers afsætter til, siger Marianne, at de helst vil sælge lokalt, så vi, foruden et større restaurations- og cateringfirma, er en af de få kunder, de har i København. Resten afsættes i nærområdet.

Som ivrig rugbrødsbager, er jeg glad for den særligt gode smag og krumme deres mel giver, men det giver også en særskilt glæde at have mødt de folk, der producerer det og de lige dele omhu og hjertevarme, de lægger i det.

Østagergård specialiserer sig i gamle kornsorter og maler deres korn på stenkværn til mel af høj kvalitet. Når vi får vores månedlige leverance af mel fra dem, er det friskmalet samme uge. At de maler på stenkværn medfører også, at flere af mineralerne er indeholdt i kornet end ved industrielle stålkværne, og at kimen, som er særlig rig på næringsstoffer, bevares.

Man kan læse mere om Østagergård på deres hjemmeside

Følger man linket, er der også en fin og informativ video, når man går lidt ned.