Lugeture til Svanholm

Vi tager i år til Svanholm på vores lugeture, som er hver anden lørdag i sommersæsonen.

Meld dig på lugetur

Her er link til et ark med alle årets lugeture, så du kan skrive dig på og få det i kalenderen. Vi håber meget på at kunne møde med 5-10 KBHFF'ere hele sæsonen. Der er lugeture hver anden lørdag fra 15/6 til ind i oktober.

Lørdag d. 25/5 havde vi første tur og det var en lille stor succes. Der var kun 4 KBHFF'ere der havde mulighed for at deltage, men det affødte tilgengæld STORT fremmøde fra kollektivet, så vi fik plantet hele marken med New Zealandsk spinat. Vi fortsatte med at luge i løgene og efter en lækker frokost, plantede vi en mark med artiskokker. Dagen sluttede med kaffe og is i cafeen og snak med de lokale. En virkelig god start på de nye lugeture.

Herefter har vi været på lugetur hos Svanholm en håndfuld gange og hver eneste gang, har det været vældig hyggeligt, om så det var i regnvejr i drivhuset, på markerne med ukrudt eller plantning.

Vi har en tradition for at besøge vores avlere i løbet af sommeren og hjælpe til i markerne. Det kalder vi lugeture, selvom vi ligeså godt kan blive sat til at plante eller plukke æbler alt efter hvad der brug for i sæsonen.

I år tager vi til Svanholm som er et aktivt kollektiv med et økologisk landbrug og vi deler en hverdag, der giver plads til både at være en del af fællesskabet og til at være sig selv.

Det er en fin lejlighed til at få fingrene i jorden og se hvordan det går for sig hos avleren, samt at lære hinanden og Svanholm at kende.

Cirka tidsplan

8.30: Afgang fra København

9.30: Ankomst til avler, kaffe, te og morgenbrød

10.00: Lugning

13.00: Frokost

13.30: Lugning

16.00: Kaffe, te og kage

16.30: Retur til Kbh

17.30: ankomst Kbh

Vi regner med, at der er plads til 8-10 deltagere.

Mødested/-er for transport er endnu ikke fastlagt, men bliver meldt ud efter tilmelding.

Næste lugetur er lørdag d. 10/8

Nysgerrig på Svanholm?

Det er dejligt at møde et kollektiv der som Svanholm afspejler så mange af de samme værdier og herfra kan kun lyde en stor opfordring til at melde sig på en lugetur eller flere. Hvis du er nysgerrig på at vide mere kan du læse på dere hjemmeside her