På torsdag d. 12/1 holder vi en lille prøve på en workshop vi planlægger at holde ca 1 gang om måneden den næste tid og der er kommet et par ledige pladser så du kan tilmelde dig!

Kunne du have lyst til lidt ny inspiration til at lave mad med danske bælgfrugter, som er en meget bæredygtig alternativ kilde til protein, så ring til Jonathan og hop på en af de 2 pladser der er blevet ledige.

Ina Clausen som er medlem af KBHFF er tovholder for madlavningen. Hun  har lavet hjemme-research i netop bælgfrugter og eksperimenteret med, saltning, kogetider, sorter mm. Derudover har hun en bred naturvidenskabelig viden inden for fødevarer, herunder produktudvikling, sensorik og gastronomi samt inden for ernæring/sundhed.

Det bliver en lille prøve version af workshoppen på torsdag, så vi gør det privat hos Jonathan I Vanløse. Der var allerede nok tilmeldte efter sidste fællesmøde, men nu er der 2 der har meldt afbud. Derfor er der 2 pladser og derfor slår vi det desværre op med så kort varsel.

Vi mødes kl. 16.30 og laver mad i nogle timer før vi spiser sammen og pakker mad til at tage med hjem.

Adressen er Finsensvej 263, men det er lidt svært at finde, så ring hvis du er interesseret i at være med.

Det koster 50,- for råvarer at deltage, men det er meningen at man skal medbringe et par beholdere så man kan få noget af det mad vi laver med hjem til køleskabet eller fryseren.

Vi sletter dette opslag hvis der bliver fyldt op, så hvis du læser dette er der stadig plads :)