Der er forskel på at være medlem og at være en aktiv del af fællesskabet. For at være medlem af fødevarefællesskabet skal du betale det årlige kontingent. Hvis du ikke betaler det, kan du ikke længere købe poser.
Du er derimod velkommen til at holde pause fra det frivillige arbejde i fællesskabet i en periode, hvis du f.eks. ikke kan tage vagter. Så kan du skifte til støttemedlemskab. Så længe du betaler kontingent vil du fortsat være medlem af KBHFF.
Medlemmer på barsel er fritaget for at arbejde, og i det tilfælde skal du blot informere dit teamlink/teamkoordinator/laugtovholder om, at du i en periode ikke tager dine vagter (du behøver ikke at blive støttemedlem).